Kommentar til Rytterstatuen af Józef Poniatowski

Under sit ophold i København havde Thorvaldsen fra en kurlandsk adelsmand Otto v. Huhn modtaget henvendelse (Riga 15.3.1820) om at indsende udkast til et monument for Alexander 1.
Thorvaldsen svarede i brev af 10.8.1820, at han var villig til at påtage sig opgaven, hvis han fik nærmere oplysninger. Evt. kunne forhandlinger derom føres i Warszawa, hvorhen han agtede sig.
Se derom Thiele III, p. 63, 65 og 74ff. Muligvis har denne sag nogen forbindelse med Thorvaldsens ønske om at modellere Alexanders buste, jf. A883. Monumentet blev imidlertid ikke til noget.

Sidst opdateret 24.11.2013