Kommentar til 15.4.1805
Sætningen viser, at de to venner ikke boede i samme lejlighed i Casa Buti, som det muligvis ellers havde været planen, før Stanley kom til Rom, se Thorvaldsens brev sandsynligvis før 27.10.1804.
Stanley må have boet i sin egen lejlighed, sådan som det var almindeligt på stedet, hvor mange kunstnere havde hver deres værelser.
Billetten har været forseglet, da rester af et laksegl er synligt, og tilskriften siger ganske vist: “…Thorvaldsen / a / Casa sua”, men ingen af delene betyder nødvendigvis, at Stanley boede et andet sted end Thorvaldsens “casa”.
Sidst opdateret 04.09.2013