Kommentar til 31.7.1819
Thorvaldsen havde den 14.7.1819 forladt Rom for at besøge Danmark for første gang siden sin afrejse 29.8.1796. Han havde inden sin afrejse ikke lavet den ønskede tegning af løvemonumentet i sin helhed, og Keller havde derfor selv tegnet den lille model af. Det er denne tegning, der omtales her. Se tegningen gengivet i referenceartiklen om bestillingen. Tegningen skulle bruges som grundlag for en reproduktion (kobberstik), der skulle give de forhåbentligt mange bidragydere til monumentets finansiering et indtryk af dets kommende udseende.
Sidst opdateret 26.08.2013