Kommentar til 26.3.1819
Den schweiziske billedhugger Franz Abart (1769-1863). Pfyffer von Altishofen havde taget kontakt med Abart vedr. udførelsen af monumentet, hvilket den tidligere mellemmand Vincenz Rüttimann var en klar modstander af. Se hertil Rüttimanns breve af 13.6.1818 og 8.8.1818, samt Liebenau, op. cit., p. 25, der skriver, at henvendelsen drejede sig om, hvorvidt statuen kunne hugges i den sorte marmor fra Melchthalbruddet ved Mechthal, Kerns i Schweiz. Det er dog uvist, hvilken kilde dette begrundes på.
Pfyffer von Altishofens problem lod på brevskrivningstidspunktet til at være, at hans eventuelle løfte til Abart nu måtte brydes, eftersom det trods forsinkelser så ud til at lykkes at få Thorvaldsen til at udføre den afgørende originalmodel til monumentet for en ringe betaling og uden krav om, at han selv eller hans egne assistenter skulle forestå selve udhugningen direkte i klippen i Luzern.
Der hersker dog tvivl om, hvorvidt ordlyden schlieβen Sie mit Abarth den Akkord skal forstås som indgå aftalen med Abart eller afbryd aftalen med Abart. Her følges den sidste læsning, eftersom der ikke lader til at være spor efter Abarts involvering i sagen efterfølgende. Offentliggørelsen skulle tilsyneladende sikre, at alle spekulationer om Abarts medvirken skulle stoppes. En sådan avisomtale kendes desværre ikke p.t.
Det blev den schweiziske billedhugger Pankraz Eggenschwyler, der i første omgang blev overdraget opgaven med at hugge monumentet ud af klippevæggen. Da han efter et alvorligt fald måtte trække sig tilbage, overtog den tyske billedhugger Lucas Ahorn i stedet. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.
Sidst opdateret 16.08.2013