Kommentar til 19.5.1831
Denne billedmanende hyldest til Thorvaldsen som en kunstens ørn på den antikke guds knæ vækker associationer til et af Thorvaldsens allersidste arbejder, nemlig fremstillingen af Billedhuggerkunstens genius, A523 (1. version) og A524 (2. version), samt tegnede skitser til 2. version, C743, C467r og C468a.
Jupiters hoved er i Thorvaldsens værker tegnet frit efter den antikke skulptur Zeus fra Otricoli i Museo Pio Clementino, Vatikanet, inv.nr. 257 (se evt. Thorvaldsens afstøbning af skulpturen inv.nr. L99).
Billedet af billedhuggeren som en, der er uløseligt forbundet med antikkens ikonografiske værker og som er værdig til at sidde på skødet af antikkens øverste gud, må opfattes som en meget stor hyldest til den nyklassicistiske Thorvaldsen. Thorvaldsens implicitte selvbillede i de sene fremstillinger af Billedhuggerkunstens genius, hvor det allegoriske billede på inspirationen er nået helt op til Jupiters skulder, er derfor heller ikke præget af falsk beskedenhed. Thiele IV, p. 235, citerede Thorvaldsens begrundelse for skiftet fra Jupiters fod, i 1. version, til Jupiters skulder, i 2. version: Billedhuggeren maa højere op!
Det vides ikke, om Bonstettens indledning i dette brev har været medvirkende til den senere fremstilling af motivet.
Sidst opdateret 16.08.2013