Kommentar til Attributrokering - et grundtræk hos Thorvaldsen
Det har antagelig også spillet en rolle, at relieffet blev til, da den tyske billedhugger Johann Gottfried Schadow i 1792 fremstillede et tilsvarende relief som medlemsstykke til det københavnske kunstakademi. Thorvaldsens lærer, Nicolai Abildgaard, var ikke imponeret af tyskeren og opfordrede da sin yndlingselev til at vise, hvordan sagen skulle turneres. Billedhuggeren erklærede dog meget senere, at Herkules og Omfale ikke blev frembragt i konkurrence med Schadows værk, se interviewet med Thorvaldsen 8.1.1829, punkt 2. Men trods Thorvaldsens udsagn er det ikke utænkeligt, at han som ung, ambitiøs kunstner både over for en ældre, udenlandsk kunstner og sin lærde professor, ikke bare ville brillere med sin tekniske kunnen, men også demonstrere, at han mht. de nyeste kunstteorier havde fingeren på pulsen.
Motivet vedblev at have aktualitet for Thorvaldsen: Der findes i museets samlinger flere versioner af motivet, se her.
Myten nævnes også i et digt af 3.4.1837 i Thorvaldsens stambog.
Sidst opdateret 20.03.2015