Vilhelm Henrik Harbou
København
Bertel Thorvaldsen
Rom
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af brevet.
Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.
Kiøbenhavn d: 30te Januarii
1821.
Kjæreste Thorvaldsen!
Som et Bidrag til mit seneste Brev bør jeg endnu tilføie, at jeg vist paa ingen Maade vilde have vovet at bede Dem om et saa betydeligt Laan, naar jeg ikke paa den ene Side havde den meest uindskrænkede Tillid til Deres Venskab og paa den anden Side turde nære det grundede Haab, at jeg, i et Tidsrum af flere Aar, paa en redelig Maade vilde afbetale det. Med en frelst Samvittighed kan jeg anføre, at jeg, uden mindste Brøde og [k]un som Følge af Tidsomstændighederne, er kommen i Penge-Forlegenhed. Den Omsorg jeg skyldte min gamle Moder, min yngste Broder og min Pleiesøn gjorde det nødvendigt for mig at kjøbe Eiendommen, for at vinde den Indtægt, som jeg behøvede til ovenmeldte Slægtninges Forsørgelse og i de første Aar lykkedes det mig at naae dette Øiemeed; men de senere Penge-Omvæltninger have naturligviis ogsaa virket Tab for mig og endskjønt jeg efter bedste Evne har søgt at omsætte min Gield i Sølv, saa har jeg dog, af Mangel paa Kraft, ikke ganske kundet opnaae denne Hensigt. Jeg har imidlertid med muligste Anstrengelse søgt at forbedre mine Eiendomme saaledes, at jeg, uden at vente det rigere Udbytte, dog tør haabe, at de vil give mig nogenlunde Vederlag for de anvendte Bekostninger og maatte først de rigtigere Forhold i Pengevæsen og Varer finde Sted, saa turde jeg jo ogsaa haabe en bedre Løn for de hidtil gjorte Opofrelser. Jeg har desuden faaet grundet Haab om, at man vilde sætte mig i en Stilling, der, uden at gjøre noget Skaar i min nærværende, vilde skjenke mig et klækkeligt Tilskud i mine Indtægter og saaledes turde jeg da med saa megen større Tryghed love det mueligste Afdrag paa Laanet. Gud give, at det maatte staae i Deres Magt at frelse mig; jeg turde da med fast Overbeviisning forsikre Dem, at det vist ikke skulde angre Dem at have aabnet mig Udsigten til en blidere Fremtid. Hvad enten De kan opfylde mit Ønske eller ei, saa beder jeg Dem dog ret indstændig: at De Selv alvorlig vil tænke paa at blive lykkelig og De bliver det virkelig aldrig i den Grad, som jeg af mit ganske Hjerte ønsker Dem, naar De ikke søger at faae Deel i huslig Lykke. Følg i denne Henseende den Anviisning jeg har givet Dem og jeg tør indestaae Dem for, at De vil opnaae en Lykke, som kun blev faa Dødelige til Deel.
Prindsesse Juliane, Prindserne Ferdinand og Philipsthal og Baronesse PechlinI hilse Dem venligst.
Gud velsigne Dem, kjæreste Thorvaldsen. Ynd stedse
Deres hjertelig hengivne
V Harbou
Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.
Sidst opdateret 27.06.2016
Den tyske baronesse, jagtdame og hofdame for Juliane Sophie, Elise von Pechlin.