Tidligst 10.8.1821, senest ultimo 1822

Afsender

Karl Pfyffer von Altishofen

Afsendersted

Luzern

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Af brevets indhold fremgår, at det må være sendt efter færdighugningen af Døende løve (Schweizerløven), jf. A119, der blev indviet 10.8.1821. Overbringeren Heinrich Keller opholdt sig med sikkerhed i Luzern i august 1822, jf. Th. v. Liebenau: Oberst Carl Pfyffer von Altishofen und das Löwendenkmal in Luzern. Erinnerungsblätter zur Feier des siebenzigjährigen Bestandes der Kunstgesellschaft der Stadt Luzern, Luzern 1889, hvorefter han kan have medbragt brevet og det øvrige materiale til Thorvaldsen i Rom.

Resumé

Pfyffer von Altishoffen sender Thorvaldsen tekst- og billedmateriale vedr. monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. A119, som er færdiggjort i Luzern. Han takker Thorvaldsen for det smukke monument og beskriver publikums begejstring ved synet af værket.

Dokument

Werthester Herr!

Da sich mir die Gelegenheit darbietet, Ihnen durch KellerI die Schriften und bildliche DarstellungII, die auf das schöne DenkmalIII, welches Ihnen seiner vorzügliche Schönheit zu verdankenIV hat, Bezug hat, zu übersenden, so ergreiffe ich diesen Anlaß mit desto größerem Vergnügen, da mich der Mangel einer solchen Gelegenheit bisher außer Stand gesetzt hat, diese Sendung zu machen; ich benutze diese Gelegenheit Ihnen nocheinmal meinen inigsten Dank für Ihre Bemühung, und die Schönheit der AusführungV zu bezeugen, wodurch meine IdeeVI ihren Werth erhielt, und ich meinen Gedanken auf die überraschenste Weise und im gröstem Sinne verwirklichet habe.

Das Monument zieht Beschauer den allen NationenVII herbey, und über Idee und Ausführung ist nur eine Stimme, Alle huldigen dem Geiste des großen Künstlers der ein solches Werk hervorgebracht hat.
Mit ausgezeichneter Achtung

Ihr

[Tilføjet med afsenders egen hånd:]
gehorsamster Diener
Oberst Pfyffer von Altishoffen.

Generel kommentar

Brevet er skrevet af en koncipist og kun den afsluttende signatur og hilsen er Pfyffer von Altishoffens egen.

Arkivplacering

m7 1821, nr. 64

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Andre referencer

Emneord

Personer

Værker

A119 Døende løve (Schweizerløven), 1819, inv.nr. A119
E85 Døende løve (Schweizerløven), inv.nr. E85
E1810 Døende løve (Schweizerløven) under udhugningen, efter 1820, inv.nr. E1810
E2259 Døende løve (Schweizerløven), inv.nr. E2259
E2260 Døende løve (Schweizerløven), ca 1819, inv.nr. E2260
E1807 Døende løve (Schweizerløven), inv.nr. E1807
E2261 Døende løve (Schweizerløven), inv.nr. E2261
E2262 Døende løve (Schweizerløven), inv.nr. E2262

Kommentarer

  1. Dvs. den schweiziske billedhugger, digter og arkæolog Heinrich Keller, der havde været bindeled mellem bestilleren Pfyffer von Altishofen i Luzern og Thorvaldsen i Rom under udarbejdelsen af monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119.

  2. Det vides ikke med sikkerhed, hvilke beskrivelser og hvilken afbildning, der her refereres til. Formentlig er der bl.a. tale om den publikation, der blev udgivet i forbindelse med indvielsen 10.8.1821 og som endnu findes i Thorvaldsens bogsamling, M18,11, Alois Gügler: Der 10te August 1792; der Schweizergarden zu Paris. Bei der feierlichen Eröffnung des ihnen gestifteten Denkmals zu Luzern; den 10ten August 1821. Melodramatisch dargestellt am Vorabend Desselben, Luzern 1821.
    Er brevet først skrevet 1822 (jf. dateringsbegrundelsen), kunne der yderligere være tale om de af Pfyffer von Altishofen udgivne beskrivelser af monumentets tilblivelse og den historiske baggrund herfor, jf. Geschichte des 10. August 1792 in Paris und Bericht über Entstehung des Löwendenkmals in Luzern für die an jenem Tage gefallenen Schweizer-Garden, Luzern 1822. Der findes både en tysk og en fransk udgave af disse i biblioteket på Thorvaldsens Museum, omend ingen af disse stammer fra Thorvaldsens bo.
    Mht. billedgengivelsen drejer det sig formentlig om litografiet udført efter den schweiziske tegner og maler Jakob Schweglers (1793-1866) tegning af monumentet, Døende løve (Schweizerløven), E85, da denne som den eneste af museets samtidige gengivelser var blandt værkerne i Thorvaldsens efterladte grafiksamling. Det kunne også dreje sig om i dag tabte udgaver af Frantz Hegis Døende løve (Schweizerløven), hhv. E1807, E2261 og E2262 eller samme Hegis Døende løve (Schweizerløven) under udhugningen i Lucern, E1810, eller om to værker af ubekendte kunstnere: Døende løve (Schweizerløven), hhv. E2260 og E2259. De er dog alle indkommet til Thorvaldsens Museum efterfølgende, jf. Thorvaldsens Museum. Tillæg til Hoved-Katalogen, p. 70, Thorvaldsens Museums arkiv.

  3. Dvs. Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119. Monumentet, der blev hugget direkte i en klippevæg ved Luzern, skulle hædre de schweizergardister, der kæmpede for Ludvig 16. under de revolutionære styrkers storm på Tuilerierne i Paris 10. august 1792.
    Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.

  4. Thorvaldsen havde udført to modeller af en døende løve, som monumentet efterfølgende blev udhugget efter – en model i naturlig størrelse af løven, jf. Thorvaldsens Museums afstøbning A119, og en mindre model af løven liggende i grotten. Originalmodellerne til begge disse blev sendt til Luzern og findes i dag på Historisches Museum Luzern. Se referenceartiklen om monumentet for mere herom.

  5. Selve udhugningen af monumentet i klippevæggen i det gamle stenbrud ved Luzern blev i begyndelsen forestået af den schweiziske billedhugger Pankraz Eggenschwyler, der dog faldt ned under arbejdet og pådrog sig dødelige skader. Siden overtog og fuldførte den tyske billedhugger Lucas Ahorn arbejdet.

  6. Idéen med en løve, der lå oven på sønderbrudte våben var Pfyffer von Altishofens fra begyndelsen, dog ville han have en fremstilling af en død løve, og ikke som det efter Thorvaldsens idé endte med at blive, en endnu levende løve. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.

  7. Endnu i dag er løvemonumentet en af hovedattraktionerne i Luzern.

Sidst opdateret 03.10.2018