Olav Olavsen
Kongsberg
Bertel Thorvaldsen
København
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af brevet.
Olavsen spørger, om Thorvaldsen har modtaget den ring, som han har sendt ham via H.E. Freund. Han minder billedhuggeren om deres møde i 1794 og om det nu forsvundne portræt, som Thorvaldsen udførte dengang.
Høy Ædle og Velbaarne!
Højstærede hr. Profeßor!
Jeg er af De offentlige Tiidender underrettet om, at Deres Velbaarenhed nu befinder Dem paa Fædrene TomterI og at Dannemark nu har den Glæde at have Dem i sit Skjød, hvilket ogsaa meget fornøyer mig, og jeg bruger Friehed at benytte denne Lejlighed til at skrive Dem diße Linier
Udi Aaret 1794 opholdt jeg mig nogen Tiid i Kjøbenhavn. De var den Gang en ung Kunstner og Deres Salige FaderII en indfødd Islænder som jeg, var den Gang i LiveIII. Begge Deelene Ansporede mig at søge BekjendtskabIV med Dem begge og De var saa gode at skjenke mig dette.
Under dette venskabelige Bekjendtskab beærede De med at tegne mig af Blyant paa PergamentV, vilket Stykke lignede mig meget. Jeg satte megen Priis Paa dette Stykke, gjemte det omhyggelig i blandt andre Tegninger men desto værre forsynede det ikke med Glas og Ramme. Min Kaßa var den gang, som den oftes har været, meget maadelig forsynet. Jeg kunde derfor ikke, efter mit inderlige Ønske tilbyde Dem nogen Betaling, De krævede den ikke heller, Men jeg pønsede stedse paa at anskaffe mig en liden Foræring, som ikk[e] skulle være Dem uværdig. Dette lykkedes mig i Aaret 1808. da jeg kom over en GuldringVI af det slags, som i nogle Aar bleve brugte for at belønne udmærkede Vittigheds Afhandlinger i det norske SelskabVII i Kjøbenhavn. Den var af ægte Guld, Boylen emall[e]ret med mørke blaae Emallie, hvori stoed af Guld diße Ord: vos exemplaria græcaVIII. En temmelig stor Chrysoberyll var indfattet i den, af Søegrøn Coleur. Den udmærkede sig i det heele med simpel ædel. Denne Ring fandt jeg ikke paßende for mig at bære, men fuldkommen for Deres Velbaarenhed som paa Kunstens Bane har gjort saa udmærkede Fortrin at Man om Dem kan med Sandhed sige: vos exemplaria græca.
I Aaret 1813 var her paa KongsbergIX et ungt Menneske ved Navn Hermann Edeler FreundX fra Kjøbenhavn, som ved sin Tilbagekomst did skulle arbeide for den store GuldmedailleXI paa Charlotthenborg, ventede at faae den i Sculpturen og haabede derpaa Reise Stipendium udenlands altsaa at komme til RomXII, følgelig ogsaa der at blive bekiendt af Deres Velbaarenhed. Denne unge Mand som her var anseet for udmærket skikkelig medtoeg Ringen med Glæde for Selv personlig at overlevere Dem samme, eller og, hvis han ikke skulle komme til at reise, da at sende mig den tilbage igjen.
Deres Velbaarenhed tilgive mig den Friehed at spørge om saadan en Ring er Dem kommen til Hænder eller ikke? og videre om ovennævnte unge Konstner Freund skulle være kommen til Rom eller ikke? Saafremt han nu er i Kjøbenhavn vil Han sandsynlig indfinde sig hos Dem og opfylde Hvad der hidindtil maaske i denne Materie maatte være uopfyldt, hvilket jeg meget ønsker.
En af mine Hæders Venner, min Frænde og Landsmand Secretaire Bjarne ThorsteensenXIII vil egenhændig overlevere Deres Velbaarenhed dette Brev og siden, saafremt De beærer mig med en Linie, befordre samme til mig. Jeg har skrevet ham denne Gjenstand angaaende.
Jeg har sagt her foranXIV, at jeg satte megen Priis paa den Tegning som De forfærdigede af mig, men jeg maae nu beklage at i Aaret 1804 da jeg, 10 Aar efter at den var forfærdiget, opholdt mig i Kjøbenhavn, blev den tillige med nogen andre Tegninger bort hjemme og er saaledes ganske tabt for [mig]XV som gjør mig saare ond.
Jeg anbefaler mig Deres Velbaarenheds Venskab
| Kongsberg den 7de. Novembr. 1819. |
og forbliver Deres hengivne Olav Olavsen |
Sidst opdateret 10.02.2016
Kort tid før dette brev blev skrevet, ankom Thorvaldsen til Danmark 3.10.1819 – for første gang siden hans afrejse 30.8.1796.
Tomter betyder grunde, jord, se Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. Gotskalk Thorvaldsen.
Thorvaldsens far døde 24.10.1806.
Som det fremgår mødte Thorvaldsen og Olavsen hinanden – vist nok den eneste gang – i København i 1794.
Olavsen opsøgte ikke kun billedhuggeren pga. hans islandske baggrund, men sandsynligvis også for at kopiere ansigtstrækkene på den portrætbuste af Jon Erichsen, jf. A795, som Thorvaldsen var igang med på det tidspunkt. Læs mere herom i Olavsens biografi.
Dette tegnede portræt af Olavsen kendes ikke længere.
Som det fremgår nedenfor, gik portrættegningen tabt i 1804.
Når Olavsen nævner, at portrættet var udført i blyant, var det sandsynligvis skåret over samme læst, som Thorvaldsens øvrige tegnede portrætter fra hans ungdomstid i København: Et lille halvfigursportræt – omkring 10-15 cm i højden – udført med blyant og akvarel i oval ramme, se mere herom i Portrætter pr. skabelon.
Se evt. også Forsvundne værker af Thorvaldsen.
Denne ring beskrives med flere detaljer nedenfor. På grundlag heraf kan ringen sikkert identificeres som dén, der dukkede op i 2015 hos auktionsfirmaet Bruun Rasmussen, kat. 854/220.
Ifølge auktionshuset stammer ringen fra apotekerfamilien Aarsleff i Præstø, som boede i byen i perioden 1838-44, hvor Thorvaldsen ofte opholdt sig på det nærliggende Nysø, jf. folketællingerne 1840 og 1845.
Det må da antages, at ringen havnede i familien Aarsleffs besiddelse ved, at Thorvaldsen først faktisk fik den overbragt af Freund i Rom, som Olavsen nævner nedenfor. Efter sin hjemkomst til Danmark 17.9.1838 må ringen være fulgt med billedhuggeren. Herefter må det formodes, at familien Aarsleff erhvervede ringen enten direkte fra Thorvaldsen, eller at den gik i arv til et medlem af familien Stampe, der boede på Nysø, og som så siden afhændede den til familien Aarsleff.
Dvs. den litterære klub, Norske Selskab, der eksisterede i København 1772-1813.
Selskabet udsatte præmier i forskellige litterære konkurrencer, og det er muligvis en af disse, som Olavsen hentyder til med de omtalte vittighedsafhandlinger – hvad der så end menes med det.
Dvs. frit oversat Tag model efter de græske.
Det vides ikke, om Thorvaldsen nogensinde gik med ringen, men bonmotet ville givetvis have appelleret til ham.
Mottoet stammer fra Horats Ars Poetica, hvor det indgår i en lidt anden sammenhæng: “Vos exemplaria Graeca nocturna versate manu, versate diurna”, dvs. frit oversat: Læs de græske forbilleder [forfattere] igennem dag og nat.
Ringen synes at have været en præmie udsat af Norske Selskab, hvilket stemmer meget godt med, at man dér dyrkede Horats i særlig høj grad.
I en helt anden sammenhæng hentyder også Johann Wolfgang von Goethe formentlig til Horats-citatet i et af digtene i sine Romerske elegier:
“Hier befolg ich den Rat, durchblättre die Werke der Alten…” (nr. 5).
Det er ikke utænkeligt, at Thorvaldsen både kan have kendt Horats-citatet, og også var vidende om Goethes genbrug deraf.
Olavsen var ansat som lærer på Bergseminaret i Kongsberg i Norge, se mere herom i hans biografi.
Dvs. den danske billedhugger Hermann Ernst Freund. Han opholdt sig i Kongsberg i Norge april-juni 1813, jf. H.R. Baumann (ed.): Hermann Ernst Freunds Levned ved Victor Freund, København 1883, p. 9.
Freund vandt den store guldmedalje i oktober 1817.
Freund ankom til Rom april 1818 og kom straks i forbindelse med Thorvaldsen.
Sandsynligvis den islandske amtmand Bjarni Thorsteinsson / Þorsteinsson (1781-1876).
Dvs. i det foregående, ovenfor, se betydning 1.2. af foran i Ordbog over det danske Sprog.
Dette ord ses ikke i brevteksten. Olavsen har tilsyneladende glemt et ord, som kunne være mig, eller evt. verden.