27.12.1839

Afsender

Det Kongelige Overhoffmarchalat

Afsendersted

København

Afsenderinfo

Sort ovalt laksegl med våbenskjold omkranset elefantorden. Langs seglets kant ses teksten “KONGEL OVERHOFFMARCHALAT SEIGL”.

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Udskriften er det eneste bevarede. Se derfor hertil brevteksten og den generelle kommentar.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår ikke af udskriften. Da Thorvaldsen tituleres “Storkors af Danebroge”, er kuverten tidligst fra 18.11.1839, hvor han blev udnævnt Storkorsridder. Der er hermed sandsynligvis tale om en kuvert til et brev af 27.12.1839, da Thorvaldsen nævner denne dato i sit svarbrev af 31.12.1839 til Det Kongelige Overhoffmarchalat.

Resumé

En konvolut med en udskrift stilet til Thorvaldsen. Selve brevet, hvori Thorvaldsen indbydes til at deltage i Frederik 6.s begravelse, mangler.

Dokument

Høivelbaarne,
Hrr ConferentsraadI Thorwaldsen
DirecteurII og ProfessorIII ved det Kongelige
Academie for de skjønne Konster.
Storkors af DanebrogeIV, DanebrogsmandV
pp pp ppVI

[Desuden skrevet med blyant af Thorvaldsen selv:]
Prof PalmstedVII
i Gothenborg
Dansk
7 8 9 10 11 12

[samt med blæk (efterfølgende udstreget):]
Berthel

Generel kommentar

Af brevet er kun kuverten og dermed også kun udskriften bevaret. Udskriften gengives derfor i brevtekstfeltet. Kun lakseglet afslører, at det er en udskrift fra Overhofmarskallatet. Brevet var sandsynligvis en invitation til at deltage i Frederik 6.s begravelse, jf. Thorvaldsens svar af 31.12.1839 til Overhofmarskallatet.

Arkivplacering

m35 III, nr. 20

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Emneord

Personer

Kommentarer

  1. Thorvaldsen blev 10.9.1838 udnævnt til konferensråd, jf. artiklen Thorvaldsens udnævnelser.

  2. Thorvaldsen blev 28.3.1833 udnævnt til direktør for Kunstakademiet i København, jf. artiklen Thorvaldsens udnævnelser.

  3. Thorvaldsen blev 7.6.1805 udnævnt til professor i billedhuggerkunst ved Kunstakademiet i København, jf. artiklen Thorvaldsens udnævnelser.

  4. Thorvaldsen blev 18.11.1839 udnævnt til storkorsridder af Dannebrog, jf. artiklen Thorvaldsens udnævnelser.

  5. Thorvaldsen blev 22.10.1833 tildelt Dannebrogordenens Hæderstegn, hvilket gav ham tilnavnet “Dannebrogsmand”, jf. artiklen Thorvaldsens udnævnelser.

  6. p.p. er en forkortelse for det latinske præter plura, foruden andet, med mere, dvs. med flere titler. Se også artiklen Thorvaldsens udnævnelser.

  7. Den svenske kemiker og professor Carl Palmstedt (1785-1870), der underviste i kemi, fysik samt kemisk og mekanisk teknologi i Göteborg.

Sidst opdateret 17.06.2016