13.3.1811

Afsender

C.F. Høyer

Afsendersted

Rom

Modtager

Hans West

Modtagersted

Paris

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Dokument

Rom d 13de Mrt: 1811.

Høystærede kiæreste Hr Etatzraad!

Det giør mig undt at ieg ikke før har kundet nyttet den Fornøyelse at besvare Deres meget Ærede af 28e Dec: Thi har ieg været fraværende nemlig i Neapel; Denne Fraværelse har forvoldet at Deres venskabelige Brev er mig seent tilhændekommet tillige at ieg denne Gang har været en slet Kommissionair; saaledes er imidlertiid det Malerie af Rubens, som De forlangte Underretning om, solgt; Og dette var jo den vigtigste Kommission De havde beæret mig? Om Portraitet De spørger: nemlig om det er af van Dijck – tør kaldes i TvilI – og om de tvende ladsede Landskaber af Botts[?] – naar samme blive restavrerede ere de det ikke – De seer kiære Hr Etatzraad saaledes et Svar som De rimeligviis ikke glædes ved. Men ifølge Deres Brev til vor Thorvaldsen af 3de Febr. synes mig at De haver tabt Mod til videre at indlade Dem i Malerie Handel, og følgelig vil De være overbærende med mit Svar saa meget mere som ieg immer smigrer mig af Deres venskabelige Tanker om mig: at ieg aldrig sparer nogen Ulejlighed hvor ieg skal kunde være Dem til minste Nytte. – Jeg med vores Thorvaldsen takke Hr Etatsraaden paa det forbindtligste for alt hvad De har været saa god at meddeele os saa vel hvad Dem selv angaar og fra Fædrenelandet, saameget mere som vi uden Dem vilde mangle ganske disse os saa interesserende Efterretningger – Ligeledes har ieg Aarsag at takke Dem for Deres venskabelige Erindringer til mig i Anledning af hvad ieg havde underrettet Dem min Skiæbne angaaende * Men om ieg end og er villig til at billige Dem i alt hvad De saa venskabelige haver behaget at sige mig – saa er ieg desaarsag ikke nærmere mit Maal – Hvorledes ieg skal kunde reyse hiem uden Rejse Penge veed ieg endnu ikke – Jeg vil imidlertiid trøste mig med: at ieg ved min Hiemkomst har en Støtte i Dem kiære Hr Etatzraad – Hvad Deres Kritik min Venus angaaende: troer ieg det ikke skal være Dem ubehagelig at læse et Par Linier af et Brev Abildgaard beærede mig [med]. – = Paa Kunstens Side kiænder ieg Dem bædre end De nogensinde vil lære at kiænde Dem selv: ieg raader Dem derfore – ikke at forlade den første Idee, lad det staae som De første Gang har malt det – – Det er bædre at et Maleri har visse Fuldkommenheder end at det er ievn[t] got i det heele – Endnu har ingen Maler leveret et fulkomment Malerie – altsaa maa De ikke tro at dette nogensinde vil blive Deres Lod – De Mangler De erkiænder i Deres siste Arbeider – søg at ungaa disse neste Gang etc[.] Om miin Neapel Reyse har ieg ikkun lidet at meddeele Dem[.] Det første Sporgsmaal som De venskabeligen vil giøre er rimelig – hvorledes min indskrænkede Ekonomi har kundet tillade mig sligt – og dette vil ieg med faa Ord sige[,] ieg har giort en Ekonomisk Reise og betalt Samme med noget at mit Arbejde. – Eftersom Hr Etatsraaden selv har været i Neapel tror ieg ikke at kunde fortælle Dem noget – Jeg har brugt min Tiid der saa got som mulig og er tilfreds med at have seet dette Steds Mærkværdigheder – Fra det kiære Rom veed ieg denne Gang ikke andet at meddeele Dem: end om Karnevalen – Ved dens Begiøndelse indtraf kort efter hinanden tvende Gange Jorskiælv, den siste Gang saa stærk at om Natten omtrent Kl: 3 kom næsten heele Byen i Bevægelse – Torve og Gader vare fyldte med Mennesker man befrygtede et tredie Jordskiælv i følge Casa via d. Faense – følgelig LostII til at være deeltagende i Karnevals Fornøyelserne bleve meget afkiølede og trode man tillige at det var en Gudsstraf over Rom formedelst – Paven – Saaledes haver nu forgiæves saa mangen en vakker Pige i lang tiid broderet sine klæder for at viise sig paa Fesstino etc: – HendelseviisIII af mangel paa sædvanlig Vagt og Orden er den siste Dag i Curssen flere Mennesker kommen til Ulykke[,] en har sat Livet til – tre af PentionærerneIV ved det Franske Academie ere bleve slemt bleserede og nogle andre som ieg ikke ved hvem. – Jeg kan i Dag ikke længere nyde den Fornøyelse at underholde mig med Hr Etatzraaden thi ieg har lovet vores Thorvaldsen PladsV, og altsaa dersom ieg skriver mere saa faar De saa meget mindre fra ham – Thi De kiænder Manden at dersom det ikke var til Hr Etatzraaden saa vilde det næsten være forgiæves om ieg gav ham Pen og Papiir i Haanden – Lev vel kiæreste Hr Etatsraad! Jeg anbefaler mig med sand Høyagtelse og Hengivenhed Deres

Skyldigste Tiener
CFHøyer

ESKVI: Jeg har mange Tiider ingen Efterretning havt fra Fædrenelandet. Efter andres Sigende hedder det at Offisieren SeidevitzVII er bleven Kapitain og har faaet tvende store Malerier at giøre –
Dersom mit Maleri SocratesVIII en Gang skulle naa sin Bestemmelse og der ikke er en Etatsraad West til dets Talsmand saa har ieg lidet eller intet Haab. – –

Generel kommentar

Dette brev er første del af et fællesbrev til Hans West fra både Høyer og Thorvaldsen. Thorvaldsens del kan ses her.

Arkivplacering

m28, nr. 154a

Personer

Værker

D838 Sokrates får giftbægeret bragt, inv.nr. D838

Kommentarer

  1. Dvs. tvivl. At stave ordet uden det ekstra v var ikke usædvanligt i ældre dansk, se Ordbog over det danske Sprog.

  2. Dvs. Løst eller rettere Lyst. Høyer glemmer nu og da de to prikker over ø’et, så et ø bliver skrevet som et o.

  3. Dette er en gammel stavemåde af hændelsesvis uden det ekstra s, se Ordbog over det danske Sprog.

  4. Dvs. pensionærerne, dvs. personer, der modtager en pension eller en understøttelse, se betydning 1.2. af ordet i Ordbog over det danske Sprog.
    I dette tilfælde er der tale om de franske billedkunstnere, der var stipendiater fra det parisiske kunstakademi og opholdt sig i Rom på den franske stats regning.
    Både Høyer selv og tidligere Thorvaldsen var også “pensionærer” fra det danske Kunstakademi.

  5. Dvs. plads til at skrive sin hilsen på samme brevpapir. Se Thorvaldsens del af brevet her.

  6. Dvs. Efterskrift.

  7. Den danske officer og maler, Carl Christian Seydewitz.

  8. Dvs. Høyers maleri Sokrates’ død, 1808, som i dag findes på Statens Museum for Kunst. På Thorvaldsens Museum findes en næsten identisk tegning af motivet, D838, som Høyer må have givet Thorvaldsen.

Sidst opdateret 07.01.2013