Jørgen Knudtzon
Bagnères de Bigorre
Bertel Thorvaldsen
Rom
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af brevet.
Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.
Kiere Thorvaldsen
Lady EastnorI vil have den Fornøielse at overlevere Dem disse Linier, hun ønsker nøie at besee Deres Arbeider, og da det er en Kone med Smag og Talenter, saa stoeler ieg paa, De vil være tilfreds med at giøre hendes Bekjændtskab.
Jeg havde troet at kunde tilbringe Vinteren i Italien, men maae udsætte det til neste Aar –; meget længes ieg efter at see Dem igien – gode Thorwaldsen, og meget længes ieg erfter de Arbeider, De har været saa god at love mig; ieg bliver daglig ældre og vilde gerne have dem hos mig, inden ieg forlader denne Verden –; saasnart som ieg bliver underrettet om, at de ere afsendte til D’Hr. Stub & CoII. i Livorno, og om hvad ieg bliver Dem endnu skyldig derfor, saavelsom for Pakning &cta., skal ieg ufortøvet sørge for, at Deres Tilgodehavende bliver Dem udbetalt enten i Rom eller hvor De ønsker det. – Jeg har et deiligt Landskab af DahlIII, som han sendte mig fra Dresden til Trondhiem; han er nu i Norge –. Det vil glæde Dem at høre, at i Norge uagtet de trykkende Tiider alle Ting gaar meget vel. BaillieIV deeltager med mig i venligst Hilsen til Dem, evig Deres
Dem meget hengivne
Jørgen Knudtzon
Bagnères de Bigorre 5te October 1826
min addresse er til:
Messrs. Hottinguer & Co., ParisV.
Sidst opdateret 18.08.2014
Margaret Nash (1785-1831) gift med John Cocks (1760-1841), 1. jarl af Somers og viscount af Eastnor fra 1821.
Den norske handelsmand Gerhard Stub.
Den norske maler J.C. Dahl.
Den britiske rigmand og kunstsamler Alexander Baillie.
Bankfirma ejet af familien Hottinguer, se mere om firmaet og familiens historie her.