15.4.1805

Afsender

C.F.F. Stanley

Afsendersted

Rom

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: Al Singnior / Singnior. Alberto / Thorvaldsen / a / Casa sua

Dateringsbegrundelse

Brevet må stamme fra 1805, da det tydeligvis er skrevet, mens Stanley boede i Rom, sandsynligvis i Casa Buti.
Han ankom først til Rom sandsynligvis 9.1.1805. Som det fremgår, er brevet skrevet 2. påskedag, som i 1805 faldt på den 15. april.

Resumé

Stanley beder Thorvaldsen om et møde og gentager opfordringen dagen efter.

Dokument

2 PaaskedagI

Giør mig den Tieneste at komme til migII i morgen tilig min AlbertoIII, da jeg har noget at tale med Dig om, som ej kan ske hos DigIV
Lev vel Din

Carl

Dette var skrevet i gaar Eftermiddag 2den Paaske Dag 1805 men da Du i min Fraværelse ej kom, saa giør mig den fornøjelse at see ind til mig i Dag á Bon Ora.

Capisco

Oversættelse af dokument

Easter Monday

Please do me the favour to come to me early tomorrow morning, my Alberto, as I want to talk to you about something which cannot be at your place
Take care Your

Carl

This was written yesterday afternoon Easter Monday 1805 but as you did not turn up during my absence, then give me the pleasure to look in today á Bon Ora.

Capisco

[Translated by Karen Husum]

Generel kommentar

Den første del af meddelelsen er skrevet med blyant, tilføjelsen er skrevet med pen og blæk.
Det hele er skrevet med gotiske bogstaver. Stanley vekslede mellem gotisk og latinsk håndskrift i sin breve til Thorvaldsen, sandsynligvis som en konkret indikator for hans sygdomstilstand. Om dette, se Et venskab set gennem skriftbilleder.

Arkivplacering

gmVII, nr. 80

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Emneord

Kommentarer

  1. 2. påskedag i 1805 var 15.4., se dateringsdiskussionen.

  2. Sætningen viser, at de to venner ikke boede i samme lejlighed i Casa Buti, som det muligvis ellers havde været planen, før Stanley kom til Rom, se Thorvaldsens brev sandsynligvis før 27.10.1804.
    Stanley må have boet i sin egen lejlighed, sådan som det var almindeligt på stedet, hvor mange kunstnere havde hver deres værelser.
    Billetten har været forseglet, da rester af et laksegl er synligt, og tilskriften siger ganske vist: “…Thorvaldsen / a / Casa sua”, men ingen af delene betyder nødvendigvis, at Stanley boede et andet sted end Thorvaldsens “casa”.

  3. Det er bemærkelsesværdigt, at Stanley her skriver Alberto, da han normalt titulerer sin ven med efternavn; han underskriver sig endog også med “Carl”, også dette i modsætning til det normale C.F. Stanley, sml. fx med det lignende brev af 24.4.1805.
    Billetten er også skrevet med en meget større og mindre ordentlig skrift end den, Stanley almindeligvis benytter, men grafologiske sammenligninger med fx brevet af 24.4.1805 levner ikke tvivl om, at Stanley er ophavsmanden til nærværende billet.
    Om der er nogen særlig årsag til disse anomalier, vides ikke.

  4. Det vides beklageligvis ikke, hvad Stanley ønskede at drøfte med Thorvaldsen, som ikke kunne drøftes i billedhuggerens lejlighed.

Sidst opdateret 02.03.2018