25.7.1807

Afsender

Wilhelm Friedrich Gmelin

Afsendersted

Rom

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Gmelin har ladet forlæggeren Domenico Artaria sende tre af hans stik efter Lorrain til Grevinde Moltke på Nütschau.

Dokument

d 25 July 1807 hat Hr. Domenico ArtariaI in Mannheim auf meine Order u. auf Verlangen der Hr der Frau Gräfin von Mol[t]keII 2. Tempio di VenereIII u. 1. MolinoIV nach Co nach Nü[t]schauV im Holsteiniches abgeschibt. 2 Zechi das Stück Subscrip=Preis, Zahlung 6 ZecchiniVI.

Generel kommentar

Denne meddelelse, skrevet med Gmelins hånd, er en besked om, at han via forlæggeren Domenico Artaria i Mannheim har ladet i alt tre eksemplarer af de to nævnte stik sende til grevinde Marie Christine Moltke på godset Nütschau. Man må forestille sig, at grevinden har bedt Thorvaldsen skaffe dem – måske fordi hun havde set dem hos ham, idet han havde begge stik i sin samling – og at Thorvaldsen da har ladet bestillingen gå videre til kunstneren bag dem. Gmelin modtog først betaling gennem Thorvaldsen tre år senere, se regning af 30.12.1810.

Arkivplacering

gmIV, nr. 4

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Emneord

Personer

Værker

E585 Møllen, 1804, inv.nr. E585
E586 Venustemplet, 1805, inv.nr. E586

Kommentarer

  1. Den østrigske musik- og kunstforlægger Domenico (II) Artaria med virksomhed af samme navn i Mannheim. Mannheim-virksomheden udsprang af moderforlaget Artaria med basis i Wien.

  2. Grevinde Marie Christine Moltke, der var gift med Adam Gottlob Detlef Moltke.

  3. Dvs. (to eksemplarer af) Gmelins stik Il Tempio di Venere (Venustemplet) efter Claude Lorrain (1805), som Thorvaldsen også havde et eksemplar af, E586.

  4. Dvs. Gmelins stik Il Molino (Møllen) efter Claude Lorrain (1804), som Thorvaldsen også havde et eksemplar af sin samling, E585.

  5. Dvs. godset Nütschau i Slesvig-Holsten, hvor Moltke-parret boede.

  6. Møntfoden zecchini eller sequins, se evt. referenceartiklen Møntenheder.

Sidst opdateret 02.08.2016