NN
Rom
Bertel Thorvaldsen
Rom
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af regningen.
Værkstedsregnskab for anden uge af juli 1817.
A di 12 Luglio 1817
| VergeI av[u]t[o] 1 voleII [tegn for scudi] MogliaIII av[uto] 5 e 40 torna [tegn for scudi] –––––– 6 40 –––––– ScarpelinoIV G[i]ornate 1 ½ [tegn for scudi] taglia del feraroV [tegn for scudi] terso pieducioVI LustroVII [tegn for scudi] Due fachiniVIII sabato aseraIX che in bagolornoX il basorilevioXI a bacocho[?]XII per Segarlo [tegn for scudi] per trasportare un sassoXIII sul bagoloXIV per fare un bustoXV [tegn for scudi] Raspe 6 tre grandi e 3 picole e d[’]una segata ordinate dal Sig.r TeleraniXVI [tegn for scudi] Servitori di PiazzaXVII numero [tegn for scudi] |
2: :60 :90 1:29 :80 :30 :10 1:25 3:20 –––– 10:44 |
Værkstedsregnskabet for værkstederne ved Piazza Barberini dækker en uges udgifter, primært til løn. Det vides p.t. ikke, hvilke værker de pågældende assistenter arbejdede på. Se evt. Thorvaldsen-kronologien for en oversigt over værker i arbejde omkring 1817.
Sidst opdateret 06.01.2017
Dvs. Thorvaldsens assistent, Vergè, muligvis identisk med Lorenzo Vergè.
Betydningen af dette substantiv kendes p.t. ikke. Meningen må imidlertid svare til torna nedenfor, eller som det anvendes andre steder i Thorvaldsens værkstedsregnskaber og længere nede i dette dokument, giornata, altså et dagsværk. Muligvis er der tale om en dialektisk form af volte, altså gange.
Formentlig identisk med billedhuggeren Lorenzo Moglia. Der kan dog muligvis også være tale om billedhuggeren Antonio Moglia, der kendes fra en kvittering fra 15.9.1811. Mindre sandsynligt er der tale om Luigi Moglia, der var søn af ovennævnte Lorenzo Moglia. Tesan, op. cit. p. 207, hævder, at Luigi Moglia først optræder i regnskaberne fra og med 1819, men dette kan ikke hverken af- eller bekræftes sikkert p.t.
Denne stenhugger er p.t. ikke identificeret.
Feraro er formentlig en gammel betegnelse for en smed eller jernhandler. Dette synes at være tilfældet i langt de fleste værkstedsregnskaber.
Hvilken sokkel til hvilken buste, der her er tale om, vides p.t. ikke, jf. den generelle kommentar.
At soklen omtales som “den tredje” (terso, dvs. egentlig terzo) kunne hænge sammen med, at der i værkstedsregnskabet af 7.6.1817 af omtales to andre sokler.
Dvs. polering af marmorsoklen. For mere om de forskellige stadier i billedhuggerens arbejde, se referenceartiklen om Thorvaldsens værkstedspraksis.
Disse dragere/arbejdsmænd er p.t. ikke identificerede.
Formentlig en sammenskrivning af to ord a sera, dvs. om aftenen.
Betydningen af dette er p.t. uvis. Muligvis er der tale om en form for indpakning.
Der kunne muligvis være tale om det i dag ukendte relief De tre Mariaer ved graven, der blev udført denne sommer, jf. Thorvaldsen-kronologien. Tegningerne C190, C191r, C191v, C193 og C194, er muligvis skitser hertil. Der kan dog også være tale om andre tidligere udførte relieffer.
Læsningen og dermed også betydningen af dette ord er usikkert. Formentlig er der tale om et navn, Bacocho, der atter optræder i regnskabet af 18.7.1818. Det er dermed formentlig navnet på den omtalte segatore – altså den håndværker, der stod for at save marmorblokkene ud i mindre stykker.
Egentlig betyder sasso sten, men flere steder i værkstedsregnskaberne lader begrebet til at være anvendt om marmorblokke, se eksempler på dette her.
Betydningen af dette substantiv kendes desværre ikke p.t. Det bruges flere gange i Thorvaldsens værkstedsregnskaber, se flere eksempler her.
Hvilken buste, der her er tale om, vides p.t. ikke, jf. den generelle kommentar.
Formentlig menes her billedhuggeren Pietro Tenerani, der på dette tidspunkt var elev hos Thorvaldsen.
Det vides p.t. ikke, hvilken opgave disse personer har udført, men der må være tale om arbejdere tilknyttet Piazza Barberini, som Thorvaldsens værksteder var placeret op til. Se evt. referenceartiklen Værkstederne ved Piazza Barberini for mere om værkstedernes fysiske placering.