23.12.1817

Afsender

Caroline von Humboldt

Modtager

Wilhelm von Humboldt

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af den bog, hvori brevene er trykt.

Resumé

Caroline von Humboldt er fortryllet af den “ungdommelige kvindefigur”, Håbets gudinde, som Thorvaldsen angiveligt har fremstillet på få dage, inspireret af den sidste æginetiske gavlfigur han har restaureret.

Dokument

[…]

Schrieb ich schon von einer jugendlichen weiblichen Figur^I, die Thorwaldsen eben jetzt, und zwar in wenig Tagen, gemacht hat? Die Restauration der letzten äginetischen Statue^II gab ihm die Idee dazu. Von modernen Bildhauern hat man nie so etwas gesehen. Es ist ganz etwas neues. Die Figur stellt eine Hoffnung vor^III, in der rechten Hand hält sie eine Granatblume, der Blick ruht darauf, als hoffte er still auf die Frucht, mit der linken hebt sie das schöne Gewand. Die Bekleidung ist ungemein schön. Die ganze Statue hat etwas Lichtes, Hohes, Stillbewegtes als träte sie einem vom Fuβgestell entgegen. Es ist etwas durchaus Neues, nie Gesehenes, sie macht sich in allen Linien, und wie man sie auch wendet, gleich schön. Ich möchte sie wohl in Marmor besitzen^IV.

Generel kommentar

Uddraget er afskrevet efter Wilhelm og Caroline von Humboldts breve, op. cit. Kun de dele, der vedrører Thorvaldsen, er medtaget.

Thiele

Andre referencer

• Wilhelm und Caroline von Humboldt in ihren Briefen, red. Anna von Sydow, “Im Kampf mit Hardenberg 1817-1819”, bd. VI, Berlin 1913, p. 80.
• David Bindman: Warm Flesh, Cold Marble. Canova, Thorvaldsen, and their Critics, New Haven 2014, p. 143-44.

Emneord

• Thorvaldsens restaurering af Ægineterne

Personer

• Bertel Thorvaldsen

Værker

	Håbets gudinde, Ultimo 1817, inv.nr. A47
	Kore fra gavlakroter, 500 f.Kr. - 480 f.Kr., inv.nr. L6

Kommentarer

1. Håbets gudinde, jf. originalmodellen A47.

2. Der er tale om en bestemt kore blandt de gavlfigurer fra Aphaia-templet på den græske ø Ægina, som Thorvaldsen restaurerede for Ludwig (1.) af Bayern i 1816-1817, jf. gipsafstøbningen L6. De af Thorvaldsen restaurerede eksemplarer befinder sig i dag på Glyptothek i München.

3. Personifikationen af “Håbet” som gudinde hed i den romersk-antikke kontekst Spes. Spes blev afbildet som en ung kvinde i lang klædning med en uudsprunget (granatæble)blomst i højre hånd. Der kendes adskillige romersk antikke templer for Spes, de første fra omkring 3. århundrede f.Kr. I den græske antik, derimod, dyrkede man ikke “Håbet”.

4. Humboldt-parret bestilte et eksemplar af Håbets gudinde hos Thorvaldsen i 1818, jf. Wilhelms brev til Caroline af 17.2.1818. Den står i dag på Schloss Tegel uden for Berlin i det rum, der kaldes “Das Blaue Kabinett”. Efter Carolines død fik Wilhelm den idé at lade Håbets gudinde indgå i et gravmonument for hende også, jf. hans brev til Thorvaldsen af 11.6.1829. Det endte dog med, at en kopi af Håbets gudinde af Christian Friedrich Tieck blev brugt til gravmonumentet: en jonisk søjle på en sokkel med statuen på toppen.

Sidst opdateret 23.10.2018