1.8.1817

Afsender

Caroline von Humboldt

Afsendersted

Lacco

Modtager

Wilhelm von Humboldt

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af bogen, hvori brevene er trykt.

Resumé

Humboldt roser Thorvaldsen for at være flittig og kreativ under henvisning til Alexanders indtog i Babylon. Hun skoser omvendt Canova for et “fladt” væsen, som hun ser ytre sig i hans “tunge” fremstilling af Religionen.

Dokument

[…]

Thorwaldsen ist wirklich ungeheuer fleißig gewesen, doch mehr noch im Erfinden als im Vollenden des Marmors. Sein Alexanderszug^I prangt in Monte Cavallo^II als Fries, doch nur in Gips.

Canova ist als Künstler nicht weiter gekommen. Die gewisse Flachheit seines Wesens spricht sich auch in seinen Werken aus. D’Este^III sagte mir, dass die Statue^IV, die er dem Papst^V schenken woll, 25000 Piaster kosten werde. Ich fand das Modell schwerfällig, eine weibliche Figur, deres Gewand gerade vom Kopf herunterfällt, ein kolossales Kreuz tragend, vielmehr haltend und eine Strahlenkrone um das Haupt. Die Figur auf Rezzonicos Grabmal^VI, die Religion vorstellend, liegt auch dieser zugrunde.

[…]

Generel kommentar

Uddraget er afskrevet efter Wilhelm og Caroline von Humboldts breve, op. cit. Kun de dele, der vedrører Thorvaldsen, er medtaget.

Thiele

Andre referencer

• Wilhelm und Caroline von Humboldt in ihren Briefen, red. Anna von Sydow, bd. V, “Diplomatische Friedensarbeit 1815-1817”, Berlin 1912, p. 369-370.

Emneord

• Thorvaldsen og Canova
• Thorvaldsen som marmorhugger
• Thorvaldsens flid

Personer

• Antonio Canova
• Antonio d’ Este
• Pius 7.
• Bertel Thorvaldsen

Værker

Alexander den Stores indtog i Babylon, marts 1812 - juni 1812, inv.nr. A503

Kommentarer

1. Thorvaldsens frise Alexanders indtog i Babylon (“Alexanderfrisen”), jf. A503.

2. Monte Cavallo, en af Roms syv høje, er også kendt under navnet Quirinale (Quirinalhøjen). Humboldt sigter til, at Thorvaldsens frise Alexanders indtog i Babylon, jf. A503, pryder “Sala delle Dame” i Quirinalpaladset på Quirinale. Frisen blev opsat 1812 i anledning af et forventet besøg af Napoleon 1.

3. Dvs. den italienske billedhugger Antonio d’Este, der fra omkring 1800 også fungerede som administrator for Antonio Canovas atelier.

4. Der er tale om en monumental allegorisk fremstilling af La Religione Cattolica, som Canova havde tiltænkt Peterskirken. Statuen blev dog afvist pga. sin størrelse.

5. Dvs. pave Pius 7.

6. Pave Clemente 13. (1693-1769) blev kaldt Rezzonico, fordi hans fødenavn var Carlo della Torre di Rezzonico. Den omtalte figur er således en allegorisk fremstilling af “Religionen” på Antonio Canovas gravmæle for Clemente 13. (i Peterskirken) – en stående kvindefigur med strålekrans og slør, der ses bærende på et stort kors. Som det fremgår, tjente denne mindre figur som udgangspunkt for Canovas stort anlagte selvstændige fremstilling af “Religionen”, der også var tiltænkt Peterskirken.

Sidst opdateret 23.10.2018