Antonio d’Este var uddannet som billedhugger ved Accademia del Nudo i Venedig og dannede allerede i studietiden et nært venskab med Antonio Canova.

Fra 1775 var d’Este bosat i Rom, hvor han især arbejdede som restaurator for Vatikanet, men også for private samlere som Thomas Hope. Han virkede desuden som kunsthandler og formidlede i denne egenskab antikke skulpturer bl.a. til den engelske samler H. Blundell, Earl of Ince.

Omkring 1800 indstillede d’Este delvist sit selvstændige virke for at hellige sig administrationen af sin ven Canovas atelier. I 1805 bidrog d’Este sammen med sine sønner Giuseppe og Alessandro til Canovas succesfulde nyopstilling af Museo Chiaramonti. I 1810 blev han udnævnt til medlem af Accademia di S. Luca og året efter til inspektør ved Vatikanmuseerne. I 1815 blev han udnævnt som direktør same sted; en stilling som han beklædte indtil sin død i 1837.

D’Este og Thorvaldsen var begge medlemmer af den pavelige Commissione Generale Consultiva di Belle Arti, som blev stiftet i 1816 på Canovas foranledning. Desuden bidrog D’Este og Thorvaldsen i denne egenskab begge til etableringen og indretningen af Museo Gregoriano Etrusco i 1836-1837.

I forbindelse med d’Estes dødsbo var hans søn Giuseppe desuden i kontakt med Thorvaldsen.

Portrættet til højre af d’Este er tilskrevet den italienske maler Andrea Pozzi (1778–1833). Det befinder sig på Accademia di S. Luca.

Værker på Thorvaldsens Museum

Se d’Este repræsenteret i Kataloget.

Referencer

• Alessandro d’Este (ed.): Memorie di Antonio Canova scritte da Antonio d’Este, Firenze 1864.

Sidst opdateret 03.01.2017