Nikolaj Krossing
København
Bertel Thorvaldsen
København
Dateringen fremgår af Barfod, op. cit.
Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.
Prolog i D. D. L. S.I
[…]
Velkommen derfor atter her i Aar!
Med Lyst vi see den sluttede Kjæde;
Men vort Velkommen mer Betydning faaer
I Dag, en skjøn, unævnelig Glæde.
Der aander Tak i denne Hilsens Lyst
Med Kjærlighedens hele, mægtige Fylde:
Du, som holdt Sejerstog fra Kyst til Kyst,
Som hviler nu ved Fødelandets Bryst,
Dig henrykt vi med Ærefrygt hylde.
Dig takke Mænd, for Du ved Aandens Magt
Gav Stenen Idlealet i Gjemme;
Dig takker Kvinden, som blev Hyldest bragt
I Marmortalens Kjærlighedsstemme;
Dig takke Danske, som har Arnen kjær
Og elske Fædrenelandets Hæder,
Som Du Trofæer rejste fjærnt og nær;
Dig takke vi, at Du vil dele her
Vort lille Samfunds nøjsomme Glæder!
Velkommen er det simple Hyldingsord,
Der ydes Dig som Tolk for vort Indre;
Og naar Du finder, blandt vort Broderkor
De Ældres, Kjendtes Tal nu er mindre,
Da hør af Skaren, der omkring Dig staaer,
Hvis Vugger meget senere gynged:
O, Thorvaldsen! af os i Livets Vaar,
Som før af hine, her Du Krandsen faaer,
Hvor Kjærligheden sig har forynget.
Denne prolog blev fremsagt af forfatteren ved den hyldestfest, som Borups Selskab afholdt for Thorvaldsen 24.10.1838.
Teksten kendes kun fra Barfod, op. cit., der gør opmærksom på, at han kun gengiver de tre sidste vers af prologen. Teksten er skrevet af efter det eksemplar af Barfod, op. cit., der findes på Thorvaldsens Museum annoteret med korrektur, sandsynligvis af Barfod selv. Afskriften følger korrekturrettelserne.
Sidst opdateret 30.04.2017
Dvs. Det Dramatiske-Literaire Selskab, også kaldet Borups Selskab.