H.C. Andersen
Rom
H.C. Andersen
Rom
Dateringen fremgår af dagbogen.
Andersen har besøgt Thorvaldsen og blev trøstet og opmuntret af ham efter at have fortalt om den hårde kritik fra hjemlandet. Han ser Thorvaldsen arbejde på lermodellen til relieffet Nemesis med straffens og belønningens genier, A364.
Efter Bordet gik jeg til Thorvaldsen der havde ønsket at faae det døende BarnI, han arbeidede nu paa et nyt BasreliefII. Retfærdigheden paa sin rullende Vogn, Himmeltegnene buede sig over hende, med Vægten nærmest, to Genier, den Straffende, med Sværdet[,] den Belønnende, med Blomster og Frugter. – Th.s Hænder vare oversmuurte med Leeret, han saae min Bleghed, spurgte om jeg var syg, og da jeg fortalte om MolbecksIII strænge ubillige KritikIV, lagde han Haanden paa min Skulder og sagde: »For Guds Skyld lad aldrig Sligt røre Dem, jo mindre Een forstaaer af Kunsten, jo strængere bliver han, det er det skjønne hos Kunstneren, jo mere han trænger ind i sin Kunst seer han dens Vanskelighed og bliver mildere mod / andre. Hvorledes strede ikke BaggesenV og ØhlenschlægerVI, hiin havde ikke dennes dybe Aand, denne ikke hiins Vittighed og de spilte deres Ro og maaskee mangt et Kunstværk for en tom Strid. – Føl Deres egen Kraft, lad Dem ikke lede af Mængdens Dom og gaae roligt fremad. Gud skee Lov at jeg ikke er afhængigVII af nogen, kan leve hvor jeg vil, jeg kan nok tænke mig Deres Forhold, det Ulykkelige at maatte trænge til Publicum, og dette tør det aldrig vide, ellers udsættes man for Behandling af dets taabelige Luner. – Nu har jeg hvad jeg kan leve af, trænger til Ingen og det er min Lykke! Gud veed hvor stor Verden da kaldte mig!« Han forærede mig nu 30 Blade ConturerVIII til sine Basrelief, trykkede hjerteligt min Haand og bad mig bære Verdens Ubillighed saa let, det var mig mueligt! -
Uddraget er afskrevet efter H.C. Andersens Dagbøger, op. cit. Kun de dele, der vedrører Thorvaldsen, er medtaget.
Essensen af Thorvaldsens trøst af Andersen handler her ikke kun om at kunne klare negativ kritik, men om den centrale tankegang ift. retten til selv at bestemme over eget liv. Tanken var et knudepunkt i samtidens spirende demokrati, og Thorvaldsen var et af de stærke forbilleder på dette punkt. Billedhuggerens her besungne frihed og status var ikke kommet af sig selv, se evt. referenceartiklen En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom, der omhandler Thorvaldsens centrale beslutning om at ville blive i Rom, på trods af den danske stats krav om at han vendte hjem og tjente konge og fædreland.
|
|
Nemesis med straffens og belønningens genier, 1. januar 1834 - 8. januar 1834, inv.nr. A364 |
Sidst opdateret 11.07.2023
Dvs. H.C. Andersens populære og sentimentale digt Det døende barn, udgivet første gang i 1827. Digtet er antagelig identisk med det håndskrevne eksemplar, der stadig findes i Thorvaldsens brevarkiv, Antagelig 1827
Læs evt. mere på H.C. Andersen Centrets hjemmeside.
Dvs. relieffet Nemesis med straffens og belønningens genier, A364. Her tydeligvis stadig under arbejdet med lermodellen.
Dvs. den danske bibliotekar, filolog og historiker Christian Molbech.
Kritikken gjaldt bl.a. H.C. Andersens nyligt skrevne dramatiske digt Agnete og Havmanden. Digtet blev trykt 1834, på Forfatterens Forlag hos Bianco Luno og Schneider i København.
Dvs. den danske digter og forfatter Jens Baggesen.
Dvs. den danske digter og forfatter Adam Oehlenschläger.
Denne frihed og status var ikke kommet af sig selv til Thorvaldsen, se evt. referenceartiklen En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom, der omhandler Thorvaldsens centrale beslutning om at ville blive i Rom. Se også den generelle kommentar.
Hvilke reproduktioner af Thorvaldsens værker, der her er tale om, vides p.t. ikke. Se evt. hertil listen over større kendte udgivelser og dokumenter tilknyttet emneordet Samtidige reproduktioner af Thorvaldsens værker. Muligvis var der tale om stik eller tegninger udført i forbindelse med den påtænkte udgivelse ved Andrea Acquistapace ud fra Leonardo Camias tegninger. Se hertil Camias biografi.