H.C. Andersen
Rom
H.C. Andersen
Rom
Dateringen fremgår af dagbogen.
H.C. Andersen har været til digtoplæsningsaften på Accademia Tiberina sammen med Henrik Hertz og en nordmand ved navn Berg. Han beskriver omgivelserne, gæsterne og den interne misundelse og ringeagt de oplæsende digtere imellem.
Var om Aftenen paa Thorvaldsens BilletI med BergII og HertsIII i Academia TiberinaIV, et smukt Lokale, med Homers og Italiens Digteres Büster, mellem hver Blomster og Lys. Vagt ved Dørene; 3 Cardinaler med deres røde Capots og Strømper sad forrest. Paa en Tribune lige for sad 15 Poeter, deriblandt flere Abater og to Senatorer. Hver oplæste sit Digt; de fleste halvsang det, med de stærkeste Gestus. Publicum applauderede stærkt, indbyrdes applauderede de ogsaa, men ganske fiint, det syntes som den ene ikke vurderede den anden høit, adskjellige Sideblik og sagte Hvidsken tyede / derpaa. – Den som skulde læse hørte slet ikke efter den foregaaende men memoirede alt sit, dog klappede han. – Det lød som om det var en lav Gjenstand der var besjunget med pindarsk Flugt. Een havde skrevet et DigtV om Holophernes. 3 vare paa Latin. Hertz gik først og saae paa Bysterne, sagde da til mig, »vore kan jeg ikke finde!« – Paa Veien derhen gik vi vild, ligeledes paa Hjemveien, det lynede stærk, Gaderne svømmede i Vand, jeg fik vaade Fødder. – Gik med HVI paa KneipenVII. –
Uddraget er afskrevet efter H.C. Andersens Dagbøger, op. cit. Kun de dele, der vedrører Thorvaldsen, er medtaget.
Sidst opdateret 04.11.2016
Dvs. Thorvaldsen havde givet H.C. Andersen en billet til arrangementet. Også dagen forinden havde digteren fået en billet, jf. dagbogsindførslen af 6.12.1833.
Denne Berg, der var norsk, jf. omtale af 6.12.1833, er p.t. ikke sikkert identificeret.
Dvs. den danske digter Henrik Hertz.
Dvs. det romerske litterære og videnskabelige akademi Accademia Tiberina.
Digtet og digteren er pt. ikke identificeret.
Dvs. formentlig Henrik Hertz.
Hvilken knejpe, der her er tale om, vides p.t. ikke.