David Ferdinand Koreff
Firenze
Rester af laksegl.
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: Herrn / Herrn Thorwaldson
Kun dag og måned fremgår af brevet, mens årstallet ikke angives. Men der er sandsynligvis tale om et brev fra det år, da Koreff forlod Rom, dvs. i 1813, da han i brevet fortæller om sin rejse nordpå i Italien, og det vides med sikkerhed, at han i slutningen af 1813 var nået frem til Wien fra Italien.
Koreff skoser Thorvaldsen for ikke at have skrevet eller at have sendt de tegninger, han havde lovet. Han beder om, at de bliver sendt til Milano. Han har vist billeder af Thorvaldsens Alexanderfrise, jf. A503, til kunstinteresserede i Firenze.
Florenz der 18 Novbr
Ich muß meinen werthen Freund Thorwaldson etwas schelten daß er mir nicht den BriefI an BenvenutiII noch di Zeichnungen des BasreliefsIII und di mir zur Andenken versprochneIV nach Florenz geschickt hat. Ich habe allen Kunstfreunden di Zeichnungen Ihres schönen Alexander ZugesV gezeigt und alle waren davon entzückt. Morgen gehe ich von hier ab nach Venedig, in 3 Wochen bin ich in Mailand. Wenn Sie mir dann di beiden Zeichnungen hinschicken konnten durch eine Gelegenheit ‒ ja nicht durch die Post ‒ (Mr. ChiaveriVI bey TorloniaVII würde Ihnen gern dazu behülflich seyn) so würden Sie mir dadurch einen großen Gefallen thun. Ich habe die Beschreibung Ihres Basreliefs und eine ganze Reihe Gedichte dazu beinah fertigVIII. Ich werde sie Ihnen gewiß senden so bald sie fertig seyn werden. Denken Sie noch manchmal Ihres Koreffs.
|
|
Alexander den Stores indtog i Babylon, marts 1812 - juni 1812, inv.nr. A503 |
Sidst opdateret 27.06.2016
Thorvaldsen skrev ikke gerne breve pga. ordblindhed og deraf følgende skrivevanskeligheder, se mere herom i Thorvaldsens tale- og skriftsprog, eller emneordet Thorvaldsens ringe skrivelyst.
Dvs. den italienske maler og Thorvaldsens ven, Pietro Benvenuti.
Det vides ikke hvilke tegninger af relieffer, Koreff her hentyder til. Muligvis er der tale om nogle af de kobberstik efter Thorvaldsens relieffer, som blev publiceret af Brdr. Riepenhausen og Mori i Le statue e li bassirilievi inventati e scolpiti in marmo dal cavaliere Alberto Thorwaldsen scultore danese. Disegnati ed incisi dai Riepenhausen e da Ferdinando Mori, Rom 1811. Selvom der i dette tilfælde strengt taget ikke er tale om tegninger, så er det sandsynligt, at Koreff omtaler dem som tegninger, da stikkene fremtræder som omridstegninger, såkaldte konturstik, og da han i det følgende taler om “Zeichnungen” af Alexanderfrisen, hvormed han sikkert mener konturstik, der gengiver frisen.
Her er sandsynligvis tale om en tegning, som Thorvaldsen havde lovet Koreff “som erindring”, fordi lægen havde kureret billedhuggeren for et sygdomstilfælde. Koreff refererer til samme sag i et brev mange år senere, se 15.9.1836, hvor han også bruger ordet Andenken og fortæller, at der var tale om en tegning.
Det vil højst sandsynlig sige konturstik efter tegninger, der gengav Thorvaldsens frise Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A503. Frisen var året før, marts-juni 1812 blevet udført til Palazzo Quirinale i Rom.
Thorvaldsens frise var blevet reproduceret som konturstik i Brdr. Riepenhausen og Mori: Le statue e li bassirilievi inventati e scolpiti in marmo dal cavaliere Alberto Thorwaldsen scultore danese. Disegnati ed incisi dai Riepenhausen e da Ferdinando Mori.
Dvs. den italienske sekretær og konsul Luigi Chiaveri.
Dvs. den italienske bankier Giovanni Raimondo Torlonia, der var Chiaveris arbejdsgiver og stedfar.
Det vides desværre ikke, hvilke beskrivelser af og hvilke digte om Thorvaldsens værker, som Koreff her fortæller, at han næsten er færdig med. Der kendes p.t. ingen tekster om Thorvaldsen forfattet af Koreff, hverken i billedhuggerens egen bogsamling eller i andre biblioteker.
Men det er ikke usandsynligt, at lægen Koreff skrev digte og tekster om kunst, da han drev en forfattervirksomhed ved siden af lægegeringen. Han udgav fx i 1815 digtsamlingen Lyrische Gedichte.