1829 / 1835

Afsender

Karl August Nicander

Afsendersted

Rom / Örebro

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af den bog, hvori dette digt blev trykt, Nicander op. cit., men digtet blev sandsynligvis skrevet under Nicanders ophold i Rom, nærmere bestemt ved tidspunktet for hans afsked med byen i 1829.

Resumé

Nicander tager i digtform afsked med Thorvaldsen og Rom.

Dokument

L.
TILL ALBERT THORVALDSEN.

När jag en gång med dig i midnattsstunden
Vid Pantheon^I såg, huru månen log
Och göt sin glans uti dess pelarskog^II,
Men skuggor höljde sjelfva tempelrunden^III:
Du^IV sade: “Ej förgäfves öfver sunden
Till Rom i fordna dagar Göthen^V drog. —
Res icke bort! Blif^VI här!” — Min hand du tog:
Den trycktes, innerligt med din förbunden.
Jag svarade: “Ack! Rom tillhör ju Dig.
Som Alarik^VII Du Rom har öfvervunnit:
I din eröfring Du ett hem har funnit: —
Farväl! ett annat hem förbidar^VIII mig.” —
Se, då blef månens glans i moln begrafven:
I nästa månsken bar jag pilgrimsstafven^IX.

–––––––––––––

Generel kommentar

Dette er et trykt digt, som optræder i Karl August Nicanders værk Hesperider, 1835, op. cit. Digtet er nummer 50 – markeret med det indledende romertal L – i den række af “Romerska Sonetter”, der indleder Hesperider.
Som det fremgår, blev digtet sandsynligvis skrevet under Nicanders ophold i Rom nogle år før.

Digtet blev også trykt i Barfod, op. cit.

Thiele

Andre referencer

• Frederik Barfod: Thorvaldsensk Album, København 1844, p. 95.
• Karl August Nicander: Hesperider, Örebro 1835, p. 26.

Emneord

• Digte til Thorvaldsen
• Seværdigheder i måneskin

Kommentarer

1. Det romersk-antikke tempel Pantheon, bygget 118-125 under kejser Hadrian og indviet til alle guder: pan = alle + theion = guder.

2. Dvs. søjleskov. Nicander hentyder til de 20 kolossale, korintiske søjler, der bærer portalen og danner et såkaldt pronaos, dvs. en slags forgård til Pantheon.

3. Nicander hentyder til, at Pantheon er præget af runde former: I det indre en cylinder, der bærer en halvkugle.

4. Det er et udslag af poetisk frihed, at digtet tiltaler Thorvaldsen med du. Nicander var nemlig Des med billedhuggeren, som stort set alle andre i den senere del af hans liv, se hans brev af 12.5.1835.
   Se i øvrigt også Dus med Thorvaldsen.

5. Nicander refererer til goterne, der for ham og hans samtids romantiske blik var identisk med den oldnordiske urbefolkning.
   I dag vides det, at goterne var et folkeslag, der i jernalderen boede i Østeuropa mellem Sortehavet og Østersøen. Iflg. en mere eller mindre romantisk myte skulle goterne være udvandret fra Sverige / det sydlige Skandinavien, jf. fx navnet på den svenske landsdel Götaland.
   Goterne kendes bl.a. for erobringen og plyndringen af Rom i 410, som bl.a. gav stødet til Romerrigets fald, og som Nicander hentyder til her.
   I Sverige var Nicander medlem af det litterære selskab Götiska förbundet og udgav digte med oldnordiske / gotiske temaer.

6. Gammel svensk stavemåde for bliv.
   Det vides ikke med sikkerhed, om Thorvaldsen faktisk opfordrede Nicander til at blive i Rom, sådan som digtet fortæller.

7. Dvs. den vestgotiske konge, Alarik 1. (370/375-410), der stod i spidsen erobringen af Rom i 410.
   Som det fremgår af det følgende, skulle Thorvaldsen altså have erobret Rom på samme vis som fortidens gotere. Parallellen var et af mange forsøg på at se Thorvaldsens karriere som udsprunget af den nordiske fortid.
   Se evt. Nordisk mytologi i Thorvaldsens kunst – et så godt som udeladt motiv

8. Dvs. venter.

9. Nicander hentyder til, at han skulle rejse bort fra Rom – som en pilgrim med sin stav.

Sidst opdateret 14.02.2020