Christian 8.
Christian 8.
Dateringen fremgår af dagbogen.
Thorvaldsen hylder Christian 8. som konge halvanden måned efter dennes tronovertagelse. Thorvaldsen undskylder sig med, at han har været på Nysø og desuden haft en dårlig fod.
[Dagbog 18.1.1840:]
Conf.raadI Thorvaldsen hyldedeII mig første gang som KongeIII, da han har været paa Landet i NysøeIV og seenest upasselig i Foden. Jeg talte til ham om et Standbillede af Ch. 4.V i Roskilde Capel, helst af Bronce forgyldt, men Arbejdere maatte man have fra MünchenVI.
Uddrag af Christian (8.) Frederiks dagbog, jf. Møller, op. cit.
Christian 4., Tidligst 18. januar 1840 - Tidligst 30. april 1840, inv.nr. A152 |
Sidst opdateret 27.06.2016
Thorvaldsen blev udnævnt til konferensråd den 10.9.1838. Se også artiklen Thorvaldsens udnævnelser.
Se også Thorvaldsen-kronologien 18.1.1840.
Christian (8.) Frederik blev konge af Danmark efter Frederik 6.s død den 3.12.1839.
Thorvaldsen boede i lange perioder på herregården Nysø. Se også artiklen Thorvaldsens bopæle.
Dvs. Christian 4., bronze, Christian 4.s kapel, Roskilde Domkirke, 1845, jf. originalmodellen A152.
Dvs. fra det tyske bronzestøberi Königliche Erzgießerei in München. Statuen af Christian 4. blev dog støbt og ciseleret af den danske bronzestøber Jørgen Dalhoff og altså ikke af arbejdere fra München.