Heinrich Keller
Rom
Karl Pfyffer von Altishofen
Luzern
Dateringen følger Th. v. Liebenau: Oberst Carl Pfyffer von Altishofen und das Löwendenkmal in Luzern. Erinnerungsblätter zur Feier des siebenzigjährigen Bestandes der Kunstgesellschaft der Stadt Luzern, Luzern 1889, p. 33.
Keller beretter, at modellen til Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119, er under udformning og vækker beundring. Han vil afsende modellen ved månedens udgang og minder Pfyffer om, at fastholdelsen af at ville lade monumentet støbe i metal vil forøge prisen med mindst 1/3 og umuliggøre den ønskede kolossale udførelse på stedet.
Der LöweI ist nun endlich an’s Licht gekommen und erhält einen ausserordenlichen BeifallII. Ich werde ihn gegen Ende des MonatsIII spedieren.
Sie erinnern sich, dass man mir für das GiessenIV 3 bis 4000 ScudiV Forderte; Einer sogar 4 bis 5000VI, also eben so viele Pfunde als das Werk selbst habe und diese Leute hatten die Grösse der Löwen von CanovaVII berechnet, die 11 PalmenVIII lang sind. Nun war ich mit Thorwaldsen übereingekommen, denselben, damit er nicht ganz verschwinde, wenigstens 12 PariserfussIX lang zu machen, also etwa 18 PalmenX, welches also auch den Preis um 1/3 wenigstens gesteigert hätte, ohne von den ungeheuren Kosten des TransportesXI, sey es des Modells oder des Gusses, zu sprechen. Der Gedanke also, denselben in kolossaler Gestalt in den FelsenXII selbst einzuhauen, ist nicht nur grandios, sondern auch öconomischer und wird ein einziges Werk seiner Art.
Brevet indgår i en lang korrespondance mellem bestilleren af monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. A119, Karl Pfyffer von Altishofen og mellemmanden Heinrich Keller, der som bosiddende i Rom kunne virke som indpisker for Thorvaldsen. Se referenceartiklen om monumentet for mere herom. Eller se hele korrespondancen mellem Keller og Pfyffer von Altishofen her.
Uddraget er afskrevet efter Th. v. Liebenau: Oberst Carl Pfyffer von Altishofen und das Löwendenkmal in Luzern. Erinnerungsblätter zur Feier des siebenzigjährigen Bestandes der Kunstgesellschaft der Stadt Luzern, Luzern 1889, p. 33.
|
|
Døende løve (Schweizerløven), 1819, inv.nr. A119 |
Sidst opdateret 20.08.2014
Dvs. Thorvaldsens model til monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119. Monumentet blev efter Thorvaldsens model hugget direkte i en klippevæg ved Luzern og skulle hædre de schweizergardister, der kæmpede for Ludvig 16. under de revolutionære styrkers storm på Tuilerierne i Paris 10. august 1792.
Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.
Allerede 13.2.1819 havde Keller berettet, at modellen høstede bifald, men her mente han efter al sandsynlighed en skitse i mindre størrelse, dvs. en bozzetto. En sådan kendes ikke i dag, men der er formentlig i omarbejdet og afstøbt form tale om den lille model af løven i grotten, der i dag befinder sig i Historisches Museum Luzern. Se kommentarerne til brevet af 13.2.1819 for mere herom.
Først den 3.7.1819 kunne Keller meddele, at modellen af Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119, var færdig. Det gik altså ikke så hurtigt, som Keller håbede på i maj.
Oprindelig var det tanken, at løvemonumentet i Luzern, jf. Døende løve (Schweizerløven), afstøbning A119, enten skulle støbes i metal (jern eller bronze) eller hugges i marmor. Keller fik imidlertid ideen med at lade løven udhugge direkte i sandstensklippevæggen i Luzern for på den måde at spare penge og muliggøre, at løven kunne udføres i så stor en størrelse, at den bedre ville svare til omgivelsernes dimensioner. Her og i det følgende minder Keller derfor bestilleren Pfyffer om, at udformningen af et støbt metalmonument, som Keller altså selv var modstander af, var en meget kostbar affære, der samtidig umuliggjorde den kolossale udførelse, som både Thorvaldsen og han selv var fortalere for. Se referenceartiklen om monumentet for mere om bestillingen.
Se evt. hertil referenceartiklen om datidens møntenheder.
Til sammenligning havde Thorvaldsen kun udbedt sig 300 scudi for modellen, jf. brev af 7.9.1818.
Dvs. den italienske billedhugger Antonio Canova, der til Peterskirken i Rom 1792 havde udført et gravmæle over pave Clemens 13. (1693-1769). Se evt. hertil værkerne fra Thorvaldsens grafiksamling, der gengiver gravmælet, hhv. Raphael Morghen:
Monument over Clemens 13., E873, og Paolo Guglielmis to gengivelser af løverne fra dette monument: Sovende løve fra monument over Clemens 13., E1109, og Vågen løve fra monument over Clemens 13., E1108. Se evt. også brevet af 1.1.1819 fra Kellers forgænger som mellemmand mellem Thorvaldsen og Pfyffer, hvor sammenligningen med Canovas løve forekommer.
En palmo var en romersk måleenhed og svarer til 22,3 cm. Canovas løves længde var altså knap 2,5 m. Se evt. hertil referenceartiklen om datidens mål og vægt.
1 fransk/parisisk fod (pied du roi) svarer til 0.32484 meter.
Se evt. hertil referenceartiklen om datidens mål og vægt.
Dvs. ca. 4 meter, jf. foregående kommentar. I den endelige udformning af løven i Luzern blev dens længde 9 meter, mens grotten, hvori løven ligger, måler i hele 13 meter. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.
Dvs. transporten til Luzern, hvor monumentet skulle opføres.
Dvs. klippevæggen ved foden af Wesemlin i udkanten af Luzern, hvor monumentet skulle opføres. Det var oprindeligt et stenbrud, hvis omgivelser Pfyffer von Altishofen siden 1805 havde arbejdet på at bearbejde til en engelsk landskabshave, jf. Peter Felder: Das Löwendenkmal von Luzern, Luzern 1964, p. 10.