Omkring 3.7.1819

Afsender

Heinrich Keller

Afsendersted

Rom

Modtager

Omnes

Dateringsbegrundelse

Året fremgår af dokumentet. Omtalen stammer fra sommeren 1819, jf. Heinrich Kellers brev af 3.7.1819.

Resumé

Samtidig anmeldelse af det kommende monument i Luzern Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119, for schweizergardister, der faldt i Paris 1792.

Dokument

Denkmal^I der königlich französischen Schweizergarde.

Die Denkmale, durch welche ein Volk seine Helden und sich selbst ehrt, waren von jeher der würdige Dank, den freye Nationen der Tugend ihrer Söhne zollten. Griechenland und Rom errichteten ihre Statuen und Mausoläen, entzündeten dadurch den Trieb der Nacheiferung in einer kühnen Jugend, stellten die glorreichen Momente ihrer Geschichte in den Tempel der Ewigkeit vor die Augen der Nachwelt. Helvetien hat kein Gold und keinen Marmor, aber wohl Helden, welche in dem Gemüthe ihres Volkes leben, und die, wenn sie gleich kein Denkmal nennt, doch nicht im Munde des Ruhms verhallen. – Die griechische Geschichte, die Geschichte der Römer machen uns die Namen eines Leonidas^II, eines Epaminondas^III, eines Brutus^IV und Dezius^V so bekannt, als ob wir mit ihnen gelebt hätten; und ist St. Jakob^VI weniger als die Thermopylen^VII, Dezius größer als Winkelried^VIII? – Die Helden am Morgarten^IX, bey Sempach^X, Murten^XI u.s.w. haben keine Pyramide, aber verdienten sie. – Schön war daher der Gedanke, den Schweizern ein Denkmal zu stiften, die, dem Vertrage getreu, den ihr Land mit einer fremden Macht schloß, in rührend einfacher Treue für diese fremde Macht, den 10. August 1792^XII in Paris, bluteten.

Die Idee des Denkmals ist einfach und groß. In der Gegend von Luzern befindet sich ein zweyhundert und neun Schuh breiter und neunzig Schuh hoher Felsen^XIII. Gebüsche bekränzen seinen Gipfel. In diesen Felsen selbst soll das Mal ausgehauen werden, zu welchem Thorwaldsen den Gedanken ausgeführt hat^XIV.

In einer dem Felsen eingehauenen Grotte ruht ein Löwe; seine Seite ist von einem Speere durchstochen. Mit der rechten Tatze deckt er sterbend das Schild der Lilien^XV, das er vertheidigte, neben welchem das der Schweiz steht: die Linke sinkt kraftlos herab, als ob sie auf die Namen der Tapfern deutete, die unter der Grotte in den Fels gegraben sind. Ueberderselben soll [e]ine Inschrift^XVI angebracht werden. –

Schon in dem etwas groß ausgeführten Modelle^XVII ist der Eindruck gewaltig, und wird durch die Größe der Ausführung^XVIII noch mächtiger werden. Der Löwe bekommt eine Länge von 33 Pariser Fuß^XIX. – So vereinigt sich hier Alles, um dieses Monument zu einem der schönsten und bedeutsamsten zu machen: die Tugend der Treuen, denen es gewidmet wird, der Ruhm des Künstlers, der dasselbe verfertiget hat, und die Riesengröße, in der es ausgeführt werden soll.

Generel kommentar

Denne samtidige udlægning af Løvemonumentets form og indhold er et vigtigt vidnesbyrd ifht. dets indskrivning i både en antik og en nationalpatriotisk, schweizisk kontekst. Beskrivelsen nedtoner det politiske indhold, hvad angår forholdet kongemagt/republik, der ligger implicit i den faldne schweizergardes forsvar af den enevældige Ludvig 16., og understreger i stedet monumentet som et nationalt symbol, der hædrer schweiziske helte og fortidens kamp for den schweiziske selvstændighed. Schweiz var netop blevet selvstændigt efter Wienerkongressen 1815. Læs evt. mere herom i referenceartiklen om monumentet.

Omtalen blev trykt i Kunst-Blatt, et tillæg til Morgenblatt für gebildete Stände, No. 17, 1819, p. 67-68.

Denne beskrivelse af monumentet nævnes i Heinrich Kellers brev til monumentets initiativtager Karl Pfyffer von Altishofen 3.7.1819.

Thiele

Emneord

• Døende løve (Schweizerløven)
• Kritik af Thorvaldsens værker, positiv
• Monumenter, historiske personer og begivenheder
• Statuer, allegorier
• Thorvaldsens værker, uden for Thorvaldsens Museum

Personer

• Bertel Thorvaldsen

Værker

Døende løve (Schweizerløven), 1819, inv.nr. A119

Kommentarer

1. Dvs. monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. A119, der skulle opføres i Luzern til minde om de schweizergardister, som kæmpede og døde for Ludvig 16. (1754-1793) under den franske revolution hhv. 10.8. og 2. og 3.9.1792. Se evt. referenceartiklen om monumentet.

2. Spartas legendariske konge Leonidas (død 480 f.v.t.). Leonidas fik sin heltestatus, da han døde i kampen mod den persiske kong Xerxes 1. (485-465 f.v.t.) i slaget ved Thermopylae.

3. Den græske general og statsmand Epaminondas (ca. 418–362 f.v.t.) fra den antikke bystat Theben er kendt for sine militære og politiske bedrifter bl.a. sejren ved Leuctra (371 f.v.t.).

4. Den romerske politiker og feltherre Marcus Junius Brutus (85-42 f.v.t.), der især kendes for mordet på Julius Cæsar (102/100-44 f.Kr.), men som i denne sammenhæng tydeligvis nævnes for sin heltemodige indsats i slaget ved Philippi år 42 f.v.t.

5. Den romerske kejser Gaius Messius Quintus Decius, født ca. 201 og død 251. Han var kejser fra 249 til han døde i slaget ved Abritus i år 251.

6. Der refereres her enten til slaget ved St. Jakob an der Sihl 22.7.1443 eller mere sandsynligt til slaget ved St. Jakob an der Birs 26.8.1444, hvor franske styrker blev slået af det schweiziske edsforbunds styrker. Se hertil evt. Hieronymus Hess’ fremstilling af Slaget ved St. Jakob an der Birs, 1444, fra 1834, D678, der blev skænket Thorvaldsen som gave fra kunstneren 30.5.1837.

7. Thermopylae, i dag Thermopýles, i det centrale Grækenland, ca. 136 nordvest for Athen. Passet er bl.a. kendt for slaget i 480 f.v.t., hvor den spartanske kong Leonidas faldt i kampen mod den persiske kong Xerxes 1. (485-465 f.v.t.) i passet ved Thermopylae.

8. Arnold Winkelried eller Arnold von Winkelried (angiveligt død 9.7.1386 i slaget ved Sempach) var en schweizisk sagnhelt. Det er uvist, hvorvidt denne Winkelried har eksisteret i virkeligheden, men som frihedselskende heltefigur har han haft stor betydning for den schweiziske nation.

9. Dvs. slaget ved Morgarten 15.11.1315, hvor schweiziske forbundsstyrker slog den østrigske styrke ledet af Leopold I (1290-1326).

10. Slaget ved Sempach 9.7.1386, der stod mellem den østrigske hertug Leopold 3. og det schweiziske edsforbund.

11. Slaget ved Murten (aka. Morat) 1476 mellem Karl 1. (aka. den Dristige) (1433-77), hertug af Burgund og det schweiziske edsforbunds styrker.

12. Stormen på Tuilerierne fandt sted den 10.8.1792, og det var under disse kampe, at hovedparten (dvs. ca. 500) af schweizergardisterne faldt. Resten blev henrettet hhv. 2. og 3.9.1792. I alt omkom knap 800 schweizergardister. Se evt. referenceartiklen om monumentet.

13. Monumentet skulle udhugges direkte i denne klippevæg over en gammel stenbrudssø ved Luzern, nuværende Gletschergarten.

14. Monumentet skulle udføres efter Thorvaldsens originalmodel til Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119. Originalmodellen blev sendt til Luzern og befinder sig i dag i Historisches Museum Luzern. Se evt. referenceartiklen om monumentet for mere herom.

15. Dvs. det franske våbenskjold.

16. Se referenceartiklen om monumentet for at læse indskiften.

17. Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119. Thorvaldsen udførte også en mindre model af løven liggende i grotten. Denne model måler 55×76 cm i hhv. højde og bredde. Begge modeller befinder sig i dag i Historisches Museum Luzern. Se referenceartiklen om monumentet for mere herom.

18. Monumentet blev udført i kolossal størrelse. Løven alene måler ni meter i længden og grotten 13 meter.

19. Den udhuggede løve i Luzern måler ni meter i længden. Der er lidt mindre end det her angivne mål på 33 franske fod, der svarer til 10,7 meter.

Sidst opdateret 03.10.2018