Marie Lehmann
Rom
Marie Lehmann
Rom
Dateringen fremgår af dagbogen.
Marie Puggaard beretter om en udflugt til Vigne Barberini i selskab med malerne Friedrich Thøming og Fritz Petzholdt. Samme aften holdt familien Puggaard selskab med bl.a. også Joseph Anton Koch og Thorvaldsen som gæster. Festen blev så lystig og larmende, at portnerkonen truede med politiet.
Mandagen den 11te
[...] I Gaar Eftermiddags gik viI med TømmingII og PezholdtIII hen i Vigne BarberiniIV, hvor der er uhyre yndigt [...] i denne Vigne er der mange smukke Træer, og Brønde til at male. Om Aftenen var Selskabet meget større end sædvanlig, gamle KockV var her. [...] vi havde et lystigt Bord inde i den anden Stue, som vare meget morsommere end det store. BlunckVI, Pezholdt, JetteVII og jeg var ved det, og alle de andre saagar den meere og meere elskværdige ThorwVIII som gaaer og dandser med mig og spiller Tambourin for os, vi dandsede af alle Kræfter efter den Sang vi selv lavede, SaltarellaIX, og vare saa muntre, som vi ikke længe har været uagtet KonenX sendte Bud op at Politiet skulde komme.
Uddraget af Marie Puggaards romerske dagbøger 1835-1836 er her citeret efter Marianne Saabye, op. cit. Kun de dele, der vedrører Thorvaldsen, er medtaget.
Sidst opdateret 22.10.2018
Selvom det ikke fremgår eksplicit her, må man formode, at også Maries mor, maleren Bolette Puggaard var med på udflugten.
Dvs. den dansk-tyske maler Friedrich Thøming.
Dvs. den danske maler Fritz Petzholdt.
Dvs. Vigna Barberini på Palatinerhøjens nord-østlige hjørne i Rom.
Dvs. den østrigsk-tyske maler Joseph Anton Koch.
Dvs. den danske maler Ditlev Blunck.
Antagelig identisk med Bolette Puggaards yngre søster Sophie Henriette Hage, jf. Marianne Saabye, op. cit., p. 112, note 2. Hun ledsagede familien Puggaard på rejsen.
Dvs. Thorvaldsen.
Den italienske renæssance-springdans saltarello, jf.
Per Erland Rasmussen: saltarello i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 29. august 2018.
Formentlig portnerkonen eller udlejers værtinde, der p.t. ikke er nærmere identificeret.