Ludwig Schorn
München
Franz Erwein von Schönborn
Gaibach, antagelig
Dateringen fremgår af den bog, hvori dette dokument oprindelig blev publiceret, se Bott, op. cit.
Schorn har opfyldt Schönborns ønske og sender nu Thorvaldsens svar på, hvor langt de hos ham bestilte værker er kommet. Det drejer sig om statuen Hyrdedreng, jf. A177, portrætbusten af Ludwig 1., jf. A233, samt reliefferne Amor med en svane og drenge, der plukker frugt, Sommeren, jf. A411, Amor og Bacchus, Høsten, jf. A413, og Amor hos Anakreon, Vinteren, jf. A827. Desuden videregiver han Thorvaldsens forklaring på motivet i relieffet Nemesis og Jupiter, jf. A320. Thorvaldsen har nævnt yderligere to relieffer, som Schönborn har bestilt hos ham, som også er færdige. Desuden refererer Schorn kort fra Thorvaldsens ophold i München.
E.E. geehrten Auftrag an ThorwaldsenI habe ich mit Vergnügen besorgt, und von ihm den Gegenauftrag erhalten, Euer Erlaucht seiner innigen Verehrung zu versichern und zu benachrichtigen, daß der SchäferjungeII, die drey ReliefsIII u. die Büste des KönigsIV bereits sämtlich vollendet und in kurzem zur Absendung bereit seyen. Der Schäferjunge sey ausgezeichnet schön gerathen, aus dem schönsten weißen Marmor, so daß er ihn um keinen Preis besser machen konnte. Außer diesen Werken erwähnte Th. noch zwey andere Reliefs, die er im Auftrag Euer Erlaucht gemacht und bereits vollendet habe: Apoll unter den HirtenV, und Ceres, welche Triptolemos die Ähren reichtVI. Ich erinnere mich daß von diesen Aufgaben in Rom die Rede war, doch entsinne ich mich nicht zu welcher Bestimmung.
In betreff des Reliefs: Zeus und NemesisVII, gab er mir folgende Erklärung. In den vier ReliefsVIII habe er die Begriffe: Gesundheit, Stärke, Weisheit und Gerechtigkeit ausdrücken wollen. Anstatt dieselben, wie gewöhnlich, durch einzelne allegorische Figuren zu bezeichnen, habe er lieber Gruppen gewählt: Äskulap und Hygiea, Herkules und Hebe, Prometheus u. Pallas, und für die vierten die Nemesis, welche dem Zeus die von ihr aufgezeichneten Thaten der Menschen vorführt, seines Beschlusses über deren Vergeltung gewärtig. An den Umstand daß man aus der Darstellung nicht sehen könne, was Nemesis dem Zeus vorlese, und daß die Idee deshalb immer undeutlich bleiben müsse, scheint der große Künstler nicht gedacht zu haben. Übrigens freut er sich sehr darüber daß diese Werke in Euer Erlaucht BesitzIX gekommen sind.
Wahrscheinlich wird er zu Ende dieser Woche von hier abreisenX. Er wird durch viele FesteXI gefeyert; Sr. MajestätXII will ihm zu Ehren am nächsten Donnerstag die GlyptothekXIII beleuchtenXIV lassen. Daß er den Auftrag erhalten hat eine Reiterstatue des Churfürsten Maximilian 1.XV zu fertigen, werden Ewe Erlaucht durch die Zeitungen erfahren haben.
[...]
Denne Schönborn-kilde er gengivet fra Bott, op. cit. Kun de Thorvaldsen-relevante passager citeres.
Brevet er et svar på Schönborns anmodning af 20.2.1830. Læs evt. mere i referenceartiklen Schönborns bestilling og planer om et Thorvaldsen-galleri.
Ludwig (1.), Tidligst marts 1818 - Senest maj 1818, inv.nr. A233 | |
Hest, august 1833, inv.nr. A128 | |
Hyrdedreng, Senest 6. oktober 1817, inv.nr. A177 | |
Amor hos Anakreon, Vinteren, Tidligst 1823, inv.nr. A827 | |
Amor med en svane og drenge, der plukker frugt, Sommeren, Antagelig september 1810, inv.nr. A411 | |
Amor og Bacchus stamper druer, Høsten, Antagelig september 1810, inv.nr. A413 | |
Maximilian 1., 1833 - 1835, inv.nr. A762 |
Sidst opdateret 11.04.2020
Se hertil Schönborns brev til Schorn af 20.2.1830, hvori han bad Schorn spørge Thorvaldsen, hvor langt de hos ham i 1823 bestilte værker var, og hvad baggrunden var for det valgte motiv i et nyerhvervet relief, jf. nedenfor.
Dvs. marmorversion af Hyrdedreng, jf. A177, men med en panfløjte tilføjet ved drengens fod, i dag formentlig Draper’s Hall, London.
Dvs. reliefferne Amor med en svane og drenge, der plukker frugt, Sommeren, jf. A411, Amor og Bacchus, Høsten, jf. A413, og Amor hos Anakreon, Vinteren, jf. A827.
Læs mere i referenceartiklen Schönborns bestilling og planer om et Thorvaldsen-galleri.
Dvs. marmorversion af portrætbusten af den bayerske konge Ludwig 1., jf. A233.
Værket kendes ikke i dag, men omtales også på listen over Schönborns bestillinger dateret tidligst 1823, senest 1825.
Værket kendes ikke i dag, men omtales også på listen over Schönborns bestillinger dateret tidligst 1823, senest 1825.
Dvs. relieffet Nemesis og Jupiter, jf. A320, som Schönborn havde udbedt sig en motivisk forklaring på.
Relieffet Nemesis og Jupiter, jf. A320, indgik i en serie på i alt fire relieffer, der illustrerede begreberne Sundhed, Styrke, Visdom og Retfærdighed, jf. referenceartiklen Bestillingen til Christiansborg. De fire relieffer var Hygieia og Æskulap, jf. A318, Herkules og Hebe, jf. A317, Minerva og Prometheus, jf. A319, samt Nemesis og Jupiter, jf. A320. Den nuværende placering af Schönborns marmorversioner er p.t. ukendt.
De fire relieffer var oprindelig bestilt af hertugen af Leuchtenberg, Eugène de Beauharnais, men efter hans død solgte boet og enken, Augusta Amalia von Leuchtenberg værkerne til Schönborn, jf. Schönborns brev til Schorn af 20.2.1830 og kvittering af 3.5.1825.
Thorvaldsen rejste først fra München 14.3.1830, jf. Thorvaldsen-kronologien.
Se evt. hertil Thorvaldsen-kronologien.
Dvs. den bayerske konge Ludwig 1..
Dvs. Glyptoteket i München, museum for antik skulptur.
Se hertil Thorvaldsen-kronologien. Om andre særlige oplevelser af skulpturer i fakkelbelysning se emneordet herom.
Dvs. rytterstatuen af den tyske hertug og kurfyrste Maximilian 1. (1573-1651), jf. A128. Bronzestatuen blev afsløret 12.10.1839 i München.