Bertel Thorvaldsen
Napoli
Kunstakademiet, København
København
Tilskrift: Til det kongelige Maler Billedhugger og Bygnings Academie.
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af brevet.
Thorvaldsen aflægger sin første rapport til Kunstakademiet siden afrejsen fra København. Han fortæller om de mange forsinkelser, han undervejs har måttet affinde sig med. Han beskriver sin rejserute fra Malta via Palermo til Napoli. Han beklager den tid, han har spildt og bedyrer, at han vil forsøge at indhente det tabte.
Underdanigst Pro MemoriaI
Jeg giver mig herved den Frihed at tilkendegive det kongelige Academie mit OpholdstedII og Aarsagerne til den Forsinkelse, hvormed jeg har maattet giøre min Reyse til Datum.
Med Fregatten ThetisIII hvormed ieg gik til Meddelhavet, i den tanke hastigere at kunde komme til Italien. Fregattens Bestemmelse var at gaae til Alger med PresenterneIV men at herpaa skulle følge 40 Dages quarantaineV tenkte jeg ikke i Kiøbenhavn. Vi kom fra Alger til Malta og denne quarantaine blev os forreskreven. General Adjutant Fisker som formedelst tilstundende Expedition at negotiere om Fred med Tripoli ikke først kunde udholde denne quarantaine besluttede at gaa derhend uden at oppebie denne Tiid: Jeg skulle altsaa begive mig til LazarettetVI, og derefter søge leylighed til Scicilien eller Neapel som var vanskellig at faae et Skib som ikke resquerte at blive optagen. i denne Urolighed besluttede jeg at gaae med Fregatten til Tripoli saa meget meere som G: A: FiskerVII gav mig det sikkrest Formoning at ville gaa derfra til Italien. Skiebnen vilde anderledes. Vi kom tilbage til MaltaVIII hvor jeg maatte blive i 4 Uger efter at de 18 Dages quarantaine var forbie inden ieg fik leylighed til Palermo hvor jeg var i 4 DageIX. Fra Palermo kom jeg den 1 Februa[r] til NeapelX, hvorfra ieg herved har den Ære at tilskrive Academiet. Jeg har følt i denne Tiid med Smerte hvor ilde de Dage henrante, som kunde været saa kostbare i Rom. jeg vil stræbe at oprette det tabte og at giøre den nyttigste anvendelse af det mit gunstigste Reysestipendium
| Neapel d 13 Februar 1797 | Underdanist B. Thorvaldsen |
Most humble Pro Memoria.
Hereby I take the liberty to inform the Academy of Fine Arts of my place of sojourn and the reasons for the delay in my journey to date.
By the frigate Thetis I went to the Mediterranean thinking that I would be able to get to Italy quicker. The destination of the frigate was Algeria to go there with the presents but in Copenhagen I did not think that there would follow 40 days of quarantine. We came from Algeria to Malta and this quarantine was prescribed us. Aide-de-camp Fisker, who could not endure this quarantine because of the approaching expedition to negotiate about peace with Tripoli, decided to go there without waiting this time. So I was to go to the camp hospital and after that look for a shipping opportunity to Sicily or Naples; it was difficult to get a ship which did not risk being captured. In this turbulence I decided to go by the frigate to Tripoli so much the more as Aide-de-camp Fisker gave me the most assured supposition that we would go from there to Italy. But it was not to be. We returned to Malta where I had to stay for 4 weeks after the 18 days of quarantine were over before I got shipping opportunity to Palermo where I stayed for 4 days. From Palermo I came to Naples February 1st from where I hereby have the honour to write to the Academy. It has given me much pain to feel how ill these days went, they could have been so precious in Rome. I shall strive to make good what has been lost and to make the most useful application of my most favourable travelling scholarship.
| Naples, February 13, 1797 | Most humbly, B. Thorvaldsen |
[Translated by Karen Husum]
Om modtagelse af dette brev lyder det i Kunstakademiets dagbog under 24.4.1797 (Rigsarkivet, Kunstakademiets arkiv, Akademiforsamlingen): “Fra Pensionairen og Billedhuggeren Thorvaldsen indkom Skrivelse hvori han tilmeldte Academiet sin Ankomst til Neapolis, efter en lang og besværlig Søe-Reise, samt at han om nogle faa Dage agtede at begive sig til Rom, hvor han haabede at oprette den Sinkelse Reisen har forvoldt ham.”
Brevet afspejler Thorvaldsens ærgrelse over at have spildt kostbar tid på den lange rejse. Dette stemmer godt overens med det indtryk, man får gennem skibspræsten på Thetis, Peder Pavels’ dagbog, hvor han refererer Thorvaldsens utålmodighed over de mange forsinkelser undervejs til Malta, se Pavels’ dagbog, Nasjonalbiblioteket, Oslo; trykt på engelsk i Sørensen & Schirò, op.cit., p. 55 og p. 60.
Sidst opdateret 09.02.2016
Dvs. det latinske “for at bringe sig i erindring”. Udtrykket var oprindelig en høflig indledningsformular, der blev brugt på skrivelser til personer af højere rang, ofte offentligt ansatte embedsmænd. Efterhånden betød det også mere generelt en skrivelse til, fra eller mellem embedsmænd, da oftest i dets sammenskrevne form – promemoria – se Ordbog over det danske Sprog.
Udtrykket optræder hyppigt i de mere formelle breve i Arkivet.
Iflg. Kunstakademiets instruks af 23.8.1796 til Thorvaldsen skulle han “…hver siette Maaned efter hans Afrejse… underrette Academiet om sit Opholdssted”.
Pga. krigsurolighederne i Europa blev Thorvaldsens oprindelige rejseplan over land forkastet. På A.P. Bernstorffs anbefaling opnåede Thorvaldsen Admiralitetets tilladelse til at følge med orlogsfregatten Thetis, der skulle på en fredsmission i Middelhavet, se referenceartikel om Thetis. Fregatten skulle sætte Thorvaldsen af i en passende havn, hvorfra han selv skulle skaffe sig videre mod Rom, jf. Thiele I, p. 47.
Under kaptajn Fisker var Thetis udsendt med to formål: Det ene var at eskortere det årlige “presentskib” til Algier, og det andet var at forhandle fred med pashaen af Tripoli, se referenceartikel om Thetis.
Thetis nåede Algier 16.10.1796.
Thorvaldsen var i øvrigt sammen med den øvrige besætning i land i Tripoli 15.11.1796. Oplevelsen blev beskrevet af Thetis’ skibspræst, Peder Pavels i hans dagbog. Han beskriver et sted sin bekymring ved at bevæge sig for langt ud blandt de fremmedartede “Morer og Tyrker”, som de kaldes, men tilføjer at selvom lysten dertil var stor, så “…havde jeg vist ikke vovet det, om ey Thorvaldsen saa indstendig havde dreven derpaa.” Pavels’ dagbog, Nasjonalbiblioteket, Oslo; trykt på engelsk i Sørensen & Schirò, op.cit., p. 38-39.
Da Thetis første gang 24.10.1796 kastede anker i Vallettas havn på Malta, beordrede de maltesiske myndigheder 40 dages karantæne, før besætningen kunne gå i land. Karantænen var begrundet i frygten for pest. Besætningen kom imidlertid ikke i land i denne omgang, da kaptajn Fisker besluttede at sejle til Tripoli, før karantænen var udløbet, sådan som Thorvaldsen beskriver det i det følgende.
Se Pavels’ dagbog, Nasjonalbiblioteket, Oslo; trykt på engelsk i Sørensen & Schirò, op.cit., p. 31; og Thiele I, p. 62.
Dvs. lazarettet på øen Manoel i Vallettas havn. Her blev personer i pestkarantæne anbragt, og her havde danskerne på Thetis tilladelse til at gå i land under karantænen.
Se Pavels’ dagbog, Nasjonalbiblioteket, Oslo; trykt på engelsk i Sørensen & Schirò, op.cit., p. 32-33.
Thorvaldsen forsøger altså at forklare Kunstakademiet, hvorfor han valgte ikke at blive på Malta, da han ankom dertil i første omgang.
Dvs. generaladjudant Lorens Henrich Fisker.
Thetis vendte tilbage til Malta 2.12.1796 og fik denne gang karantæne indtil 18.12.1796, altså kun 16 dage. Derefter gik godt 4 uger – fra søndag den 18.12.1796 til fredag den 20.1.1797 – før Thorvaldsen omsider fik skibslejlighed videre fra Malta med kurs mod Sicilien.
Thorvaldsen var i Palermo i godt 4 døgn. Han ankom om aftenen 23.1.1797 og sejlede videre om morgenen 28.1.1797.
Det var antagelig den 31.1.1797, at Thorvaldsen ankom til Napoli. Han har nok støttet sig til sin dagbog, da han skrev denne rapport til Kunstakademiet, men i dagbogen er der rod i dateringerne.