Bertel Thorvaldsen
København
Kunstakademiet, København
København
Udskrift: Til Det Kong: Mahler Billedhuger og Bygnings Academie
Dateringen fremgår af brevet.
Thorvaldsen præsenterer relieffet Numa Pompilius og Egeria (A748) for Kunstakademiet og søger samtidig om forlængelse af det stipendium, han fik bevilget i slutningen af 1793.
Underdagniste Prome MoriaI
Herved har ieg den Ære at forrestille Academiet et Stycke af mit seeneste Arbeide; som forrestiller Numa Pumpilius Samtale med Nymfen EgirieII i sammes Grotte. At ieg icke oftere i Det forbeigangene Aar, har haft den Ære at forre visse Academiet noget af Mit Arbeide; er icke sket af mangel paa Fligtighed; men for die at ieg den meeste Tid af Aaret har været beskiæftiget med arbeide paa Hans Kong: Høyheds Arveprintzen PalaisIII.Underdagnist | |
Thorvaldsen |
Humblest Prome Moria
By this I have the honour to present to the Academy a piece of my latest work which represents Numa Pumpilius in conversation with the nymph Egirie in the latter’s cave. That I have not had the honour more often during the past year to present some of my work to the Academy is not due to lack of diligence but is because most of the year I have been occupied in working on the palace of His Royal Highness the Heir Presumptive.Most humble, | |
Thorvaldsen. |
[Translated by Karen Husum]
For at få forlænget sin understøttelse fra Kunstakademiet, jf. ansøgningen af 2.12.1793, forbedrede Thorvaldsen det tidligere fremstillede relief Numa Pompilius og Egeria, A748 fra 1792. I Kunstakademiets dagbog (Rigsarkivet, Kunstakademiets arkiv, Akademiforsamlingen) under 5.1.1795 lyder det: “Eleven Thorvaldsen foreviiste et Basrelief forestillende Numma Pompilius og Nymphen Egeria, samt Begiering om at endnu faa at beholde paa et Aar de ham forrige Aar tilstaaede 100 Rd. Bevilget.”
Iflg. Thiele I, p. 40 fik Thorvaldsen samtidig lovning på Kunstakademiets rejsestipendium, som ville blive ledigt i 1796. Hvis Thorvaldsen opnåede dette løfte allerede i januar 1795, må det være sket mundtligt, da han først officielt fik tildelt rejsestipendiet i november samme år, se brev af 2.11.1795.
Numa Pompilius og Egeria, november 1794 - december 1794, inv.nr. A748 | |
Euterpe, 1794, inv.nr. A757 | |
Terpsichore, 1794, inv.nr. A758 |
Sidst opdateret 07.06.2017
Dvs. det latinske “for at bringe sig i erindring”. Udtrykket var oprindelig en høflig indledningsformular, der blev brugt på skrivelser til personer af højere rang, ofte offentligt ansatte embedsmænd. Efterhånden betød det også mere generelt en skrivelse til, fra eller mellem embedsmænd, da oftest i dets sammenskrevne form – promemoria – se Ordbog over det danske Sprog.
Udtrykket optræder hyppigt i de mere formelle breve i Arkivet.
Relieffet Numa Pompilius og Egeria, A748.
Thorvaldsen var i 1794 beskæftiget med at fremstille statuer og relieffer hovedsagelig efter Abildgaards tegninger til Arveprins Frederiks palæ, nu Christian 8.s palæ, Amalienborg (jf. Thiele I, p. 38-39).
Thorvaldsen arbejdede på følgende værker i palæet: Statuerne Euterpe (originalmodel A757) og Terpsichore, (originalmodel A758), reliefferne Årets tider, (originalmodel Dep.21), Døgnets tider, (originalmodel Dep.22) og statuer af to kvindelige figurer, formodentlig muser.
Leo Swane mener i ‘Abildgård og Christian VIII’s palæ’, in: Thorvaldsens Museum I, u.å. (1917), p. 17 på grundlag af en stilistisk analyse, at Euterpe og Terpsichore antagelig er fremstillet af Thorvaldsen, men på grundlag af Abildgaards udkast (A757 og A758). Swane modificerer sit synspunkt i Abildgaard, Arkitektur og Dekoration, København 1926, p. 73, men mener dog stadig, at “skulpturerne som komposition og i holdning, i hele deres ejendommelige karakter, skyldes Abildgaard…”
Dette modsiges dog af Thorvaldsen selv, der i sin biografi, nedskrevet af historikeren Estrup 1818/1826, meddeler, at de to statuer “ere hans Arbeider”. Han hævdede det samme i brev af 8.1.1829 fra Frederik Ferdinand Friis til J.M. Thiele, punkt 4, men tilføjede også “…hvad videre Arbeider som f: Ex: til den store Sal angaaer, da erindrer Thorwaldsen blot, at Abilgaard anmodede ham om at udføre adskilligt til dette Palais, som han Alt udførte mere som Decorations- end egentligen Kunst-Sag.”
Thorvaldsen fik året før bevilget en understøttelse på 100 rigsdaler for et år, se Thorvaldsens stipendieansøgning af 2.12.1793.
Når Thorvaldsen her slår på sit behov for lære sprog, afslører han naturligvis et ønske om at komme til udlandet. Og lige netop overfor Kunstakademiet har han forsøgt at gøre sine hoser grønne med henblik på at opnå rejsestipendiet.
Se i øvrigt artikel om Thorvaldsens tale- og skriftsprog.