6.4.1844

Afsender

B.S. Ingemann

Modtager

Omnes

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Resumé

Mindedigt om Thorvaldsen. Han prises som en sejrende kunstner, for hvem arbejdet var en leg, og som vandt stor berømmelse uden at tage den det mindste forfængeligt. Fordi han var født og elsket i Danmark, valgte han at kaste glans over Danmark, mens et forbavset Europa også måtte prise ham.

Dokument

Albert Thorvaldsen.

Lykkelig prise vi ham, den store, den herlige Seirer
Livets Seiers-IdeeI heelt han udfolded og skjønt.
Kampen var ham en Leeg, og hver hans Kamp var en Seier;
Tusind Krandse han vandt, vidste dog neppe det selvII.
Æren fulgte hans Gang, men aldrig tråd han for den:
Formaal var ham Bedrift, ei Bedrifternes Pris.
Danmark VuggeIII ham gav og GravIV og kjærlig Beundring;
Derfor Danmark han gav skjønnest GlandsV ved sit Navn.
Storheds hædrende Navn forbauset gav ham Europa;
Og Europa han gav Storheds Værker i Arv.

B.S. Ingemann.

Generel kommentar

Dette digt blev trykt i Fædrelandet.

Arkivplacering

Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1844, Fædrelandet 6.4.

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Emneord

Personer

Kommentarer

  1. Ingemann peger på en kraft og en drift hos Thorvaldsen mod at udfolde sig og lykkes, som han betragter som i overensstemmelse med livet selv (“Livets Seiers-Idee”).

  2. Thorvaldsens beskedenhed og/eller desinteresse i forhold til sin berømmelse omtales også i mange andre kilder, jf. emnet Thorvaldsens beskedenhed.

  3. Thorvaldsen tilbragte sin tidligste barndom i Grønnegade og Vingårdstræde i det indre København, jf. artiklen Thorvaldsens bopæle.

  4. Thorvaldsen blev bisat fra Vor Frue Kirke 30.3.1844, men først gravlagt 6.9.1848 i Thorvaldsens Museums gård.

  5. Idéen om, at Thorvaldsen oplevede stabil opbakning (“kjærlig Beundring”) fra dansk side, mens Europa anderledes “forbavset” måtte tage ham til sig, og at Thorvaldsen derfor valgte at give Danmark “skjønnest Glands ved sit Navn”, står ikke uimodsagt i Thorvaldsen-litteraturen. Se fx Meïr Goldschmidts anmeldelse fra 1851 af J.M. Thieles “Thorvaldsens Ungdomshistorie”, første bind af de fire i Thorvaldsens Biographi, om den fra dansk side glemte og siden genopdagede Thorvaldsen: “det danske Folk (...) tabte ham nu af Syne i en Menneskealder (...) og imidlertid var Thorvaldsen som en forglemt Capital, der var voxet med Rente og Rentes Rente”.

Sidst opdateret 29.06.2016