Adam Oehlenschläger
København
Bertel Thorvaldsen
København
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår ikke direkte af sangen, men af Barfoed, op. cit., hvor sangen er trykt.
Oehlenschlägers skålsang for Thorvaldsen er skrevet meget nært over Johannes Ewalds “Kong Christian stod ved højen Mast”. Den fremstiller Thorvaldsen som en krigshelt, der kæmper for Danmark med sin kunst. Thorvaldsen får “Romeren” til at flygte og bringer Danmark stolthed og glæde med sit talent.
Thorvaldsens Skaal.
–––––––––
Kjøbenhavn
Trykt hos J. D. Qvist.
1838
Mel. Kong Christian stod ved høien MastI.
–––––––––
Herr Thorvald stod ved Marmorlast,
Men ei bag DunstII.
Hans VærgeIII hamrede saa fast,
At Fliserne fra Blokken brast.
Da reiste Guder sig i Hast
Ved Thorvalds Kunst.
“Fly”! raabte RomerenIV – “hvo kan!”
At maale sig med denne Dan –
Omsonst!”
Vor Helt gav Agt paa Nagets Brag –
Nu er det Tid!V
Han slog paa Blokken Slag i Slag,
Til Ære for det danske FlagVI.
Da blev det atter Skiønheds Dag,
Ved Thorvalds Iid.
Og Smagløsheden krøb i Skiul,
Thi Thorvald kæmped, som Niels Juel
I Strid.
O Kunstnat! Glimt fra IslandVII brød
Din tykke Sky.
Da ilte froe til Templets Skiød
De Kæmper, som Apollo lød;
Thi Heltens Mesterværker brød
Den tykke Sky.
“Fra Danmark lyner Thorvaldsen!VIII”
Saa gientog altid Kunstens Ven
Paa ny.
Du Danskes Vei til Roes og Magt:
Talent! Genie!
Dig har han Tro tilbagelagt,
Du har ham Danmark atter bragtIX ;
Og Glæden, rundt i Landet vakt,
Dybt føle vi.
Og froe med Larm og Sang og Spil
Vor Thorvaldsen vi hædre vil.
Skiænk i!
Oehlenschläger.
––––––––
Denne sang blev sunget ved en privat fest for Thorvaldsen 31.10.1838.
Sangen er her afskrevet efter en trykt udgave, fremstillet til lejligheden. Museets eksemplar er særligt fint indbundet givetvis, fordi det var Thorvaldsens eget.
Se sangen i en anden udgave her.
Sidst opdateret 30.04.2017
Skålsangen er skrevet over Johannes Ewalds “Kong Christian stod ved højen Mast” fra 1779 og gentager mange ord, billeder og rim fra denne. Melodien til sangen er af D.F.R. Kuhlau (1786-1832).
Dvs. røg og damp; se betydning 1.1) af Dunst i Ordbog over det Danske Sprog.
Dvs. våben; se II, 3) betydning af Værge i Ordbog over det Danske Sprog.
Oehlenschläger sætter en flygtende romer, trængt i defensiven af Thorvaldsens talent, i stedet for Johannes Ewalds flygtende goter. “Romeren” kunne være den førende italienske billedhugger Antonio Canova.
Beskrivelsen af Thorvaldsens dåd følger Ewalds beskrivelse af søhelten Niels Juel i andet vers af “Kong Christian”: “Niels Juel gav agt paa Stormens Brag:/ Nu er det Tid!”, men hvor Juel slår på “Fjenden”, slår Thorvaldsen i stedet på “Blokken”. Fremstillingen af Thorvaldsen som en kriger, der finder, at tiden er inde til at gå i kamp og forsvare landet, minder samtidig om fremstillinger af Holger Danske-skikkelsen og talemåden “Når Danmark stander i våde, så vil Holger Danske vågne op til dåd.”
Når Oehlenschläger fremstiller Thorvaldsens billedhuggerkunst som et arbejde specielt for Danmark, er det et eksempel blandt mange på, hvordan danske digtere betonede Thorvaldsens dansk- og nordiskhed.
Der hentydes til Thorvaldsens islandske aner: Thorvaldsens far, Gotskalk Thorvaldsen, var født på Island. Den islandske oldgransker Finnúr Magnússon påtog sig den opgave at føre Thorvaldsen slægt 34 led tilbage til både en dansk og en islandsk konge, jf. hans brev til J.M. Thiele, hvor stamtavlen er opført.
Hos Johannes Ewald er det Tordenskjold, der “lyner” “fra Danmark”. Når Thorvaldsen “lyner”, kan det samtidig ses som en allusion til den nordiske gud Thor. Se hertil artiklen Nordisk Mytologi.
Når Oehlenschläger fremstiller Thorvaldsens billedhuggerkunst som et arbejde specielt for Danmark, er det et eksempel blandt mange på, hvordan danske digtere betonede Thorvaldsens dansk- og nordiskhed.