Jens Baggesen
Omnes
Dateringen fremgår af dokumentet.
Digt til Thorvaldsens Døende løve, jf. A119. Løven fremstilles som såret og dog skræmmende kraftfuld.
Vor Thorwaldsens Löwen, im Felsen bei LuzernI. 1825II.
Verwundet liegt er da, doch muß ich beben:III
Sein Blick ist sterbend, doch sein Anblick droht;IV
Ich zweifle nämlich nicht an seinem Leben;
Ich zweifle nur an seinem Tod.V
Jens Immanuel Baggesen.
Dette digt udkom i Dresdner Morgen-Zeitung d. 2.1.1827, no. 2.
|
|
Døende løve (Schweizerløven), 1819, inv.nr. A119 |
Sidst opdateret 27.01.2016
Døende løve, jf. afstøbningen af et forarbejde på Thorvaldsens Museum, A119, er udhugget i en klippevæg i Gletschergarten ved en gammel stenbrudssø i Luzern. Den var bestilt som et mindesmærke over de ca. 850 schweizergardister, der omkom i kamp for den franske enevældskonge Ludvig 16. under de revolutionæres storm på Tuilerierne i Paris 10. august 1792. Se hertil Kira Kofoeds artikel Døende løve.
Årstallet 1825 er fire år efter afsløringen af monumentet i 1821. Digtet udkom i Dresdner Morgenzeitung i 1827.
Baggesen fremstiller løvens tilstand og udtryk som et paradoksalt både-og, hvor den på en gang er såret og nedkæmpet og dog skræmmende kraftfuld.
Baggesen spiller her digterisk på betydningsforskellen mellem “sein Blick” og “sein Anblick”: Thorvaldsens løve er afbildet med lukkede øjne og ser for så vidt døende ud (“Sein Blick ist sterbend”), men, skriver Baggesen, løven er dog et skræmmende syn (“sein Anblick droht”).
I de sidste to vers får fremstillingen af Thorvaldsens løve et Kristus-lignende tilsnit: Digterjeget tvivler ikke på dens liv, men kun på dens død – og tror på, at løven kan overleve døden, til trods for at den er dødeligt såret.