Kbh. d 16 Junii 1821.
Høistærede Etatsraad
i det jeg er i Begreb med at tilskrive tre Landsmænd i Rom, forekommer det mig dog, at jeg ikke bør indskrænke mig til at sende Dem en Hilsen ved en Commissionair, men directe henvende mig til Patriarchen for de nordiske Kunstnere, for at forsikkre ham om den Interesse, hvormed jeg ved enhver Leilighed gienkalder mig de Øieblikke jeg nød i Hans Selskab! Ja, ædle Thorvaldsen! det hører virkelig til mit Livs sande Glæder, at jeg lærde Dem personlig at kiende, og nu, da jeg ikke kan vente noget da capo af denne Behagelighed, længes jeg kun efter mine hiemkommende Landsmænd, for at kunne høre ret meget fra Dem og om Dem, og især, om De fandt Dem vel hos os, og stundom med Tilfredshed tilbagekalder Dem Opholdet i Deres Fædreneland.
At jeg indslutter mine øvrige Breve i Dag til Rom i Deres, haaber jeg, at De tilgiver. Jeg forestiller mig, at hos Dem er det faste Controlpunct for de Danskes Sammenkomster, og at De derfor sikkrest og snarest faae Brevene hos Dem. Saaledes sendte vi fordum vore Breve til Zoega. Brøndsted er saa tidt paa Farten, at jeg ikke let tør lade noget afgaae under hans Addresse.
med udmærket Høiagtelse
Deres hengivne
Collin