Terracina d. 25[24]de Jan 19.
Kjære Landsmand!
Siden Onsdags Middags ligger jeg her for Anker og ærgrer mig hartad til døde. Ved den neap. Grændse blev jeg nemligen vist tilbage fordi mit Pas ikke havde den i Rom resid. neap. Ministers Paategning. Jeg havde ladet Tjeneren besørge det og ikke brydt mig om nogen Ting; hvilket jeg da heller aldrig har gjort, thi paa et af en Konge selv underskrevet Pas og den Konges Ministres Paategning i hvis Land man vil rejse ind, skulde man vel dog kunde komme frem, naar ikke al Honettetät er borte og alskens Vilkaarlighed og Caprice er traadt isteden derfor. I Onsdags d. 20, altsaa for 5 – lange, lange 5 Dage siden – skrev jeg Schow til og sendte ham i et aparte Brev med Poste restante Passet; bad ham venskabeligen at besørge det fornødne og ufortøvet at sende mig Passet. Siden den Tid er Coureren kommet fra Rom og mange mange Rejsende ankomne hertil, men hverken Passet eller eet eneste Ord. Kjære Ven, gjør mig den Tjeneste at tale med Schow og see Tingen ufortøvet afgjort paa det at jeg kan komme bort herfra og ud af denne djevelske Stilling.
Skriv mig hvis Tingen ikke forinden er bragt i Rigtighed med Tirsdags Coureren og lad mig vide hvordan det hænger sammen. En Prinds Benice fra Neapel som gik til Rom lovede at være mig behjelpelig i alle Maader, han toeg et Brev med til Schow. Jeg logerer i Lacanda reale [x]. grande paa Værelset Bologna.
Vejret er herligt til største Ærgrelse for mig. Nok engang være min Sag Dem – k[iæ]re Ven og Landsmand – kraftigen anbefalet.
Jeg har benyttet denne Tid – thi jeg har ingen Bøger plat[t]erdings Intet, da Alt mit Tøj gik til Neapel med mit Følge – til at skrive den neap. Minister en drøj men dog ordentlig Memoire til i Anledning af denne Tildragelse. Lev vel og kom snart efter dog ikke paa saadan Maade som jeg.
Deres hengivne Jac. Keyser.