Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 2975 af 10246
Afsender Dato Modtager
Jørgen Koch [+]

Afsendersted

Paris

5.2.1822 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af afskriften, se hertil den generelle kommentar.

Frederik Julius Kaas [+]

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Det vides ikke, om brevet har haft en udskrift, da der er tale om en afskrift. Se hertil den generelle kommentar.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

[...] Jeg er nu endelig kommet til Paris; og har medbragt for Dem det som indesluttede Liste beskriver, paa to Paster nær af D.D.H.H. Portraiter, at der i øvrigt er kommet mange flere Paster af D.D.H.H. end De i Deres Brev til mig har forlangt, er sandelig ikke min Skyld – dog vilde ieg i Rom ingen Ophævelser giøre herover – ieg tænkte som saa – Disse Paster ere smukke, vil finde almindelig Interesse – Pasterne koste lidet – Portoen intet – Kaas er en velgiørende Mand, og kan saaledes udøve sin Velgierning mod endeel af sine Venner; …..
…. Jeg er nøjagtig ankommet hertil – min Kuffert var ved Hejbergs Afreise ey indtruffet – ieg havde ellers medgivet ham Matricerne og Pasterne. Nu har ieg bedet Adler medgive Hansen disse til Dem NB i Pakvognen, og ikke sende dem til Søes; ieg skal vel indpakke samme i en liden Kasse. De vil ikke undre Dem over min store Forsigtighed, naar ieg siger Dem at den skaarne Steen er et sandt Mesterstykke – maaskee det bedste Settari i dette Liv har udført af livløse Ting; De veed hvorledes det er med saadanne miniatur Konstarbeider – han kunde maaskee skiere lignende 800, uden at een blev saa god som denne med Tallet 800 vilde De behageligst erindre de 800 Aar som Thorvaldsen siger der vil medgaae inden C. 83. bliver færdig dog for Alvor et Traf [sic] har maaskee bidraget til at denne Steen er saa vel udført at hvis det ikke var Deres vilde ieg ønske det var min. De begriber altsaa nu hvor nødvendigt at denne kommer Dem rigtig til hænde den vil forskiønne Dens [sic] Samling betydeligt [...]

Generel kommentar

Der er her tale om et uddrag fra Jørgen Kochs brevbog. Uddrag af brevene findes i afskrift på Thorvaldsens Museum. Afskriften er foretaget af Else Kai Sass (1912-1987). Af brevene gengives kun de passager, der er relevante for Thorvaldsen-forskningen.

Arkivplacering
m34, nr. 72,116
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Sidst opdateret 15.02.2012 Print