Til Den 28 Januar 1829.
Lyd til den høie Røst!
fjernt fra den Danske Kyst
Kommer en Sang.
Toner vor Hjerte kjær
Klinger fortroelig nær,
Ikke os fremmed er,
Hvis Navn de klang.
Hjemme vi ofte sang,
Hjemme paa Danske Vang
I vores Fryd,
At vores Fredrik stod
Heldig med faste Fod,
Ikke hans Børn forlod,
Huld dem og blid.
Thi han vor Fader er,
Danemark har ham kjær,
Ham sig betroer.
Længe vi i Hans Skjød
Fandt os en Hvile sød,
Sikker os alle ved:
Han er vort Roer.
Derfor, I Danske Mænd,
Husker i Dag igjen
Frederiks Navn.
Han i det Fjerne er
Alle os Danske kjær,
Ogsaa vi er ham nær,
Priser hans Navn.