Sang den 28d Januarii 1819
Mel: Rolfs Skattekonge feig og ræd [x]n
I Fordums Dage Kimbrers Hær
Voldgjæsted’ Rom,
Og spredte Rædsel fjern og nær,
Hvorhen den kom.
Da hersked’ Kraft og vilde Mod
I haardfør Barm,
Vantrevne Slægt sank i sit Blod
For stærke Arm.
Saa færdedes Kimbrer fra Norden.
End mangen Kimbrer vandrer ud
Fra Fædres Land;
Men ej ham drager Orlogs Bud
Til Mord og Brand.
Ham vinker Kunstens blide Aand
Til Kunstens Hjem;
Fro vandrer han ved Musers Haand
Ad Banen frem.
Saa færdes de Kimbrer fra Norden.
Dog ej i Sydens bløde Favn
Forglemmer han
Den elskte, fjerne Fødestavn,
Og Fædres Land.
Men Tanken flyver hen mod Nord,
Ihvor han er,
Og ingen Plet paa viden Jord
Er ham saa kjær.
Saa tænke de Kimbrer fra Norden.
Og denne Dag er Kimbrers Fest
I gamle Rom,
Og Bægeret fra Gjæst til Gjæst
Gaaer flittig om.
Fro Landsmand rækker Landsmand Haand
Og stemmer i:
Med Kimbrisk Tunge, Kimbrisk Aand:
Dig hylde vi
Vor Fridrik Du Kimbrernes Konning.