Skiøndt vi meget vel vide, at Deres Høivelbaarenhed hverken trænger til eller attraaer Hylding eller flere Hædersbeviisninger end Dem allerede ere blevne til Deel af hele Selskaber, Stormænd og Konger i mægtige Riger; saa har dog Det islandske Literær Selskab i Betragtning af Deres Høivelbaarenheds høje Værd som Menneske og Konstner, og af Taknemmelighed for den store Foræring De har giort vort fattige Øland i den skiønne Døbefont, der staer i Reykevigs Domkirke, hvormed Deres Høivelbaarenhed tillige har kronet Island med den Hæderskrands at kalde Deres Fædreneland: følet sig opfordret til i Selskabets Møde i Reykevig den 12te. Juli indev: Aar at udnævne Deres Høivelbaarenhed til Dets Æresmedlem, i Haab om at De ikke vil ansee det som Tegn paa Forfængelighed, men som naturligt Udbrud af Selskabets Medlemmers Høiagtelses og Teknemmeligheds Følelse.
Som troe Tolke af denne Islændernes fælleds Følelse og det islandske literære Selskabs i Særdeleshed have vi derfor den Ære, i det bemeldte Selskabs Navn, herved at tilsende Deres Høivelbaarenhed Diplom for, at De er udnævnt til Æresmedlem af det ovennævnte Selskab, og bede, at De vil optage denne Selskabets Beslutning som Beviis paa Sammes uskrømtede Høiagtelse og Taknemmelighed.
Det islandske literære Selskabs Afdeling i Reykevig den 8de. September 1842.
A Helgason
/ J Johnsen