Deres Kongelige Høyheds Naadige Skrivelse, har jeg med usigelig Glæde havt den Lykke at imodtage, og dermed det skjøneste Beviis paa Deres Høyheds Gunst og Velvillie, hvor hædrende for mig er den Indbydelse til at paatage og udføre Arbejder for mit Fædreneland af Dem ædle Prinds, som med saa mange sjældene Dyder, tillige forenner saamegen sand Smag og Kjærlighed for de skjøne Konster, og saa velvilligen Opmuntrer og Understøtter deres Dyrkere, hvor lykkelig vilde jeg føle mig, om jeg nogenlunde kunde svare til den store Tiltro Deres Høyhed sætter til mine Evner. Mig aabnes her tillige en skjøn Lejlighed til at opnaae et Ønske, jeg saa lang Tiid har næret, at igjensee mit kjære Fødeland, jeg iiler med at Tiltræde Rejsen, men visse Omstændigheder nøder mig til at opsætte Reisen den endnu nogen Tiid. Rom de skjøne Konsters Hovedstad har siden nogen Tiid, igjen faaet et stort Tilløb af fremmede Rejsende, som har tiltrukket mig mange nye og skjønne Bestillinger, dog ey disse allene foraarsager mig saameget mit Ophold som flere ældre Bestillinger af Statuer og Basrilieffs som vel kun mangler den sidste Haand, men som jeg har forpligtet mig til levere færdige denne Sommer. Men uden nu at antage flere nye Bestillinger vil min eeneste Omsorg og Bestræbelser ene være henvendt paa disse Arbejders snarest mueligste Fuldendelse og Befordring, for desmere ubunden og friere at kunde tiltræde Rejsen strax i Begyndelsen af neste Aar, og desbedre benytte den heele paafølgende Sommer til de Arbejders udførelse, Hans Majestæt vor allernaadigste Konge maatte ønske af mig forfærdiget.
Endelig beder jeg underdanigst stedse at være Deres Kongelige Høyheds Gunst og Naadige Velvillie anbefalet
Underdanigst A. T.
Rom den 20. Mers 1816