Høivelbaarne
Hr. Conferentsraad Thorvaldsen!
Jeg har havt den Ære at tale med Deres Høivelbaarenhed og har anmodet Dem om gunstigst at vilde forunde mig en Understøttelse. Jeg glæder mig i Tanken om, at min Begjering til en Mand udrustet af saa store og høie og af selve Kunsten beundrende Aandsgaver ikke allene ikke er bleven afslaaet, men endog at min Anmodning har vakt som det syntes en Deeltagelse for mig, der mueligen kunde bane Veien for mig til videre Fremtids Lykke.
Som født af Forældre, som vare boesiddende her i Staden, og som vare Karethmager Johan Vilhelm Gierahn, af tydsk Herkomst og Moder Scharlotte Amalia Krüger, hvis Fader var Apotheker i Kjøbenhavn og hendes Stedfader en Søe eller Skibscapitain, som farede paa China og døde og blev begravet paa St: Helena, og som vel havde været meget formuende, men hvis Formue forsvandt i min tidligste Ungdom og ved deres Død, har jeg været Skjebnens forskjellige Omvexlinger undergiven. Med Flid og Redelighed har jeg dog alletider villet udføre mine Pligter og jeg haver funden i disse mine Pligters Udførelse en Selvtilfredshed og Sindsroe, men aldrig nogen virkelig Glæde, aldrig nogen i Omgang med Nogen, men største og første Lykke har jeg funden i Selvbetragtninger og i Nydelsen af det jordiske Gode, som Skjebnen har under disse villet unde mig.
Jeg tillader mig nu og at vedlægge samtlige mine Anbefalingsattester. Af disse vil Deres Høivelbaarenhed gunstbehageligst erfare, at jeg i mange Aar har været hos og tjent hos Embedsmænd, men Deres Høivelbaarenhed vil og tillige af disse Attester gunstigst erfare, at min Stilling har været usikker og kort, og saaledes lyser det frem af alt, at det ikke var ad den Vei, som Attesterne vidne om, at nogen Lykke for mig kunde tænkes eller at kunde forberedes. Men overalt vidner mit Testemonium fra Kjøbenhavns Universitet, hvorom Attest findes paa et af Bilagene, at jeg har taget dansk juridisk Examen, og jeg maa da, alle andre Hensyn for et Øieblik forbigaaet, betragtes i saadan Stilling. Altsaa, efter denne Examen har jeg Adgang til de Betjeninger, som Lovene efter saadan Examen hjemle, Adgang til: saasom Byeskrivertjenesten, som er udtrykkelig nævnt i Forordningen 26d. Januar 1821, og følgelig andre som kunne sættes i Klasse hermed og hvortil ikke en høiere eller anden Examens Caracteer udfordres, samt selvfølgelig til andre smaa Betjeninger, som før bemeldte Forordning udkom var hjemlet dem, som i en Række af Aar have tjent hos Embedsmænd, og uden hvis Hjelp disse ikke have kunnet udføre deres Forretninger i deres fulde Omfang; men de Vanskeligheder, som i alle Henseender haver mødt mig, selv for at finde endog det Nødtørftigste til Livets Ophold, uden hvilket et Menneske ikke kan virke eller det findes uskikket dertil, vidner tydeligt om at der maa være et andet og høiere Øiemed, som maa fyldestgjøres, og at det netop maa være Fyldestgjørelsen heraf som kan bane Veien til eller befordre nogen Lykke. –
Deres Høivelbaarenheds Raad at løsrive mig, som et ungt Menneske, fra alt, maa jeg derfor nu og finde vel grundet i mine Selvbetragtninger og i nøie Overveielse, saa at jeg kunde ønske at see mig om i fremmede Lande. Med dette Ønske forener jeg derfor nu og den Bøn til Deres Høivelbaarenhed om De ikke gunstigst ville forunde mig frie Reise med Dem som Passageer til Italien og at De, efter min Ankomst dertil gunstigst vilde bidrage Deres til at vise mig den Vei i et ukjendt Land, som kunde passe sig for mit Ønske og mine bedste Hensigter og Bestræbelser. –
Iligemaade beder jeg Dem om gunstigst at vilde efter Deres gode Lykke forunde mig i mine yderlige trange Kaar en Understøttelse, efter Deres Høivelbaarenheds eget velgjørende Sindelag, og hvortil De, efter min mangeaarige Tjenestetid og gode Anbefalingsattester maatte ansee mig værdig; og tager jeg mig saaledes den Frihed nærmere ærbødigst at henvende mig til Deres Høivelbaarenhed. –
Kjøbenhavn, d. 24de. September 1838.
ærbødigst
Frederik Ferdinand Gierahn