No. 957 af 10319
Afsender Dato Modtager
C.F. Høyer [+]

Afsendersted

Rom

Afsenderinfo

Brevet har været forseglet, muligvis med voks.

12.9.1810 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Montenero

Modtagerinfo

Udskrift: A Monsieur / Mons.r Alberto Thorvaldsen / Porfesseur dans la Schulpture / Chevaliere de l’ordre de Dannebrogue.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Se original [Translation]

Rom d. 12te Sep. 1810.

Kiæreste beste Thorvaldsen! Af Indlagte vil De erfare at Deres Venskabelige af 3 Sep: er rigtig tilhændekommet Jeg vilde have svaret samme Dag, ieg modtog Deres kiære Brev; Men det var ikke Sig. U: beleilig, ieg tror omnævnte haabede: ved at vente til i Dag: at C: selv kunde skrive Dem til Der i Huuset saa vel som her befinde alle sig vel og lade Dem paa det venskabeligsyte hilse – I Deres Fraværelse veed ieg intet af Vigtighed forefaldet – Hvad Deres Værksted angaar: synes mig at M: den senere Tiid har været flittig, men han har forsømt nogle Dage: for at encomodere Rauchs Dronning – Jeg tog mig den Frihed at sige Vedkommende min Meening – Disse svarede: at vilde selv skrive skrive Dem til, og at de haabede at Deres Undskyldning skulde være giældende –

Min oprigtigste Taksigelse skylder ieg Dem for Deres Omhue for min medbragte Malerier og især for Deres bestandige varme Deeltagelse i min Skiæbne, at ieg formedelst Deres venskabelige Anbefaling tør love mig en blidere Fremtiid. – Jeg har for 14ten Dage siden havt Brev fra Den H: Com som var ikke til at glæde sig over, Af dets Udvortes sluttede ieg mig til dets Indhold: thi det var adresseret til Rom og anbefalet til Consul Hugolin i Neapel. Dets Indhold er: At ieg ikke har meere end Haabet nu lige som for 5 Aar siden – H: siger der i: at han ikke kan svare paa naar der kan forundes mig Arbeide; men at det vilde være Com: behagelig ogsaa at modtage Esqvisser fra mig paa det at Com: kunde have mere at vælge i, etc: Forestil Dem: dette at være underskreven af en heel Commission – Jeg tog her af Anledning strax at tilskrive Academiet, sendte Samme Gienpart af Coms: Svar, har bedet Academiet i Følge her af, at indgive Forestilling til Kongen om at forunde mig Understøttelse indtil den H: C: seer sig i stand til at opfylde sit for 5 Aar siden givne Løfte. – Om at ieg her i har handlet rigtig eller ei veed ieg ikke; Men eftersom at Com: aldeeles ikke har taget Academiets fordeelagtige Anbefaling i Betragtning synes mig Academiet følende sig fornærmet burde tage sig alvorlig af denne Sag. –

Strax efter Napoleons Festen reiste Etatzraad West til Neapel, Han skrev mig strax til – efter sin Ankomst did: hvad han havde giort til et hvert Klogeslet [klokkeslet] – senere har ieg ingen Efterretning havt.

At De beste Thorvaldsen lever vel og fornøyet paa Montenero der om tviler ieg ikke. Jeg erindrer mig som i Dag Baronessens Fødselsfest forrige Aar – Den Dag modtog Baronessen uventede behagelige Tiidender, Jeg vil haabe det ieg ønsker at denne Fest har været som hin, og De kiære Thorvaldsen skal doppel glæde sig over Deres Bortrejse.

Er det Dem mulig at meddeele mig hvad Dag De formeener at være i Rom ønskede ieg saa vel som de Herrer H: og S: at komme Dem i møde – Formodentlig modtager De dette Brev paa Montenero og beder ieg Dem derfore: at De er saa god at formælde den heele Vennekreds min velmeente Hilsen Lev vel! lev vel! Jeg anbefaler mig stedse Deres Venskab med inderligste Hengivenhed

C.F. Høyer

P S: Man siger: at Baronesse Homboldt reiser en af disse Dage. –

Arkivplacering
m2 1810, nr. 26
Sidst opdateret 28.05.2019 Print