Arkivet, Thorvaldsens Museum

Høivelbaarne
Herr Etatsraad Thorvaldsen,
Præsident i St Lucca, Professor, Ridder af Dannebrog og Jernkronen.

For 4 Maaneder siden gav jeg mig den Ære, at tilskrive Herr Etatsraaden, for at underrette Dem om min Skjæbne siden min Hjemkomst til mit Fædreneland Norge, men da jeg har Grund til at formode, at Brevet ikke er kommet til sin Bestemmelse, saa tillader jeg mig herved, at gjentage min Skrivelse, i det jeg smigrer mig med den Tanke, at Herr Etatsraaden, som min fordums Lærer og Velynder vil føle Interesse for mit Vel. Kort efter min Hjemkomst syntes der at aabne sig Udsigter for mig til passende Arbeide for min Kunst, ved den paabegyndte Slotsbygning i Christiania, hvorom jeg i mit forrige Brev har underrettet Herr Etatsraaden. Jeg modellerede i den Hensigt et Udkast til et Alter for Slottets Capel, hvilket Udkast jeg foreviste for Hans Majestæt Kongen og Kronprindsen, som begge meddeelte det deres høie Bifald. Ved dette Arbeide vilde jeg strax have kommet i Virksomhed, da Slottets Architect, Intendant Linstow ønskede at anvende dette Alter til Capellet. Men ganske uventet indtraf den Omstændighed, at Slotsbygningsarbeidet blev standset, efter Storthingets, eller Stændernes Beslutning, som fandt Foretagendet for kostbart for et fattigt Land som Norge. Skjønt denne Beslutning ene blev foranlediget ved et Partie, maatte den dog følges, da det ene er Stænderne, som efter Norges Forfatning, bevilge Pengene til Statens Udgivter, og først om 3 Aar, naar der atter samles et Storthing kan man vente denne Sag paa Nyt behandlet. Saaledes er mit betydeligste Haab indtil videre slaaet feil, og naar der ei er offentligt Arbeide og Bestillinger for det offentlige, ere de private Bestillinger i et fattigt Land, hvor Interessen for Kunst endnu er for ny, ikke tilstrækkelig til at kunne beskjæftige en Billedhugger saaledes at han kan gaae frem i sin Kunst. –
Saaledes nøde Omstændighederne mig atter til at ønske mig tilbage til Italien, hvor jeg er omgivet af Kunst, kan leve for min Kunst, og har saa store Mønstre at danne mig efter, medens jeg her, om jeg end kan finde mit Udkomme, dog maa gaae tilbage i min Kunst, og til Slutningen maa blive aldeles mismodig. – Denne Reise tør jeg dog ikke tiltræde, uden i Forveien, at være nogenledes forvisset, om at kunne finde Sysselsættelse i Rom; og hos hvem skulde jeg hellere ønske at finde den, end hos Herr Etatsraaden, hvis lærerige Veiledning jeg er saa meget skyldig ? Jeg tillader mig derfor at udbede mig ved Herr Freund nogle Linier meddelt, om jeg saaledes kan vente Beskjæftigelse hos Herr Etatsraaden. Svaret kunde adresseres enten til Stockholm til Statssecretair Due, eller til Christiania i Norge til Slotsintendant Linstow som besørge mig det i Hænde. –
Med Høiagtelse og Erkjendtlighed henlever jeg

Herr Etatsraadens

taknemmelige og forbundne