No. 1312 af 10319
Afsender Dato Modtager
Andreas Schram Olsen [+]

Afsendersted

Oslo

 1814 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af den bog, hvori teksten er trykt.

 Omnes
Resumé

Kommentarerne til dette digt er under udarbejdelse.
Se original

Thorvaldsen.

Jeg staaer paa Fjældets Tind blandt Klippers Vrimmel,
Og skuer dybt i Horisontens Rand
En Sol at funkle paa Europas Himmel,
Og sprede Straaler over Land og Strand;
Som Stjerne tindred den ved Nordrepolen,
Men var bestemt at straale klart som Solen;
Udi et Stjerneskud den fra os svandt,
Paa Sydens Himmel den som Sol oprandt.

Generel kommentar

Dette digt stammer fra Olsens digtsamling, Vaarblomsten, op. cit.

Digtet gengives også i den antologi af Thorvaldsen-tekster, der blev udgivet kort efter billedhuggerens død, se Barfod, op. cit. Barfod havde ikke meget til overs for Olsens digt og ledsagede det med ordene:

En A. Olsen — der for Tiden, om vi ikke fejle, skal være Byfoged ensteds i Norge — havde i sin Ungdom en forceret Kjærlighed til Konsten, som han, invita Minerva, paa mange Maader besang. Han besang da ogsaa gjentagne Gange Thorvaldsen, men af hans forskjellige Frembringelser ansee vi det for tilstrækkeligt at meddele et lille Digt paa eet Vers…

Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Andre referencer

  • Frederik Barfod: Thorvaldsensk Album, København 1844, p. 18-19.
  • Andreas Schram Olsen: Vaarblomsten, Kristiania / Oslo 1814, p. 41.
Emneord
Digte til Thorvaldsen
Personer
Bertel Thorvaldsen
Sidst opdateret 13.08.2014 Print