Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 8383 af 10246
Afsender Dato Modtager
Gottlieb Nicolai Sibbern [+]

Afsendersted

København

26.3.1840 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Københavns 32 Mænd [+]

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Tilskrift: Til de 32 Mænds Forsamling.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Hr. Capitain Schaper har i et dissentierende Votum oplyst, hvorlunde den Committee, som det var overdraget at tilveiebringe Projekter til det Thorvaldsenske Musæum, har gjennemgaaet det af Hr. Bygningsinspekteur Bindesbøll forfattede Projekt og Intet havt imod samme at indvende med Hensyn til dets Construktion og navnligen Hvælvingerne, samt at Committeen havde fundet det raadeligt, ved Jernankere at formindske det af de trykkede Buer over Corridorerne foranledigede Sidetryk.
Som bekjendt forenedes Committeen, efter at den var sammentraadt, først om Hovedmotiverne for Bygningernes Indretning, Tilbygning m. m., og Hr. Professor Hetsch, som udtraadte, udarbeidede og indsendte et Projekt særligt. Hr. Bygningsinspekteur Bindesbøll paatog sig at bearbeide et Projekt efter de vedtagne Motiver, og et saakaldet overbygget Projekt, nemlig over Gaardspladsen. Idet jeg ingenlunde; kan betvivle, hvad Hr. Capitain Schaper har udtalt, maa jeg da antage, at Committeen nærmest har bedømt Projekterne med Hensyn til Distribution, Lokalitet og Lys for Opstillingen af den store Kunstners Arbeider, men at Committeen ikke har eller har kunnet have den Anledning og Adgang som jeg til at gaae ind paa Construktionerne, idet jeg ved Arbeidets Paabegyndelse i de værende Bygninger oftere har havt Leilighed og Anledning til at anstille mine Betragtninger, ligesom ogsaa den specificerede Beregning over Murarbeidet nærmest har bestemt min endelige Beslutning at gjøre mine Bemærkninger; thi i de summariske Beregninger, som medfulgte Projektet, kunde muligt være indbefattet alt eller en Deel af det, der foranledigede mine Bemærkninger, og jeg altsaa saaledes muligt være fremkommet i Utide med disse. Men da de specificerede Beregninger oplyste mig om, at Sligt ikke var paatænkt, fremkom jeg, som af min Skrivelse til Bygningskommissionen vil sees, strax med meerbemeldte Bemærkninger.
Selv da jeg som Medlem af Bygningskommissionen igjen saae Hr. Bindesbølls Projekt, var det for mig, saa at sige, som om jeg saae detmed andre Øine, end dengang jeg havde seet det i denne Forsamling, da dette tilligemed Professor Hetschs og det omskrevne overbyggede Projekt fremlagdes. Da saae og sammenlignede jeg Projekterne i deres Ydre og Indre og udtalte mig i Forsamlingen derom. Nu saae jeg et approberet Projekt, og da maatte Tanken og Talen for mig, som kaldet af denne Forsamling, nærmest være Bygningens Soliditet og Økonomi.
Hr. Capitain Schaper har endvidere sagt, at jeg uden Hjemmel har fremsat mine Bemærkninger og at han paa det Bestemteste protesterer imod, at disse mine Bemærkninger forelægges Kunstakademiet til Bedømmelse, samt, hvis desuagtet Kommunalbestyrelsen maatte finde sig foranlediget til at gjøre dette Skridt, jeg da maatte tilholdes at fremlægge mathematiske Beviser for rnin Paastands Bestyrkelse og Retfærdiggjørelse.
Ligesom det af mine Breve vil sees, at jeg baade skriftlig og mundtlig har søgt at komme til at træde i en Conference med Hr. Bindesbøll om den omhandlede Sag, for derved at opnaae en nærmere Udvikling fra min Side, samt om muligt at holde hele Sagen imellem Kommissionens Medlemmer og Bygmesteren, og ligesom jeg alt i Brevet til denne Forsamling har mødt nogle af Bygmesterens mundtlige Yttringer til mig, saaledes vil jeg ogsaa nu, som Sagen staaer, ikke allene ikke holde mig tilbage fra endvidere at udtale mig om denne, men finder det endog nu nødvendigt.
Med Hensyn til at Hr. Capitain Schaper vil, at jeg skal fremlægge mathematiske Beviser for mine Paastande i denne Sag, da er dette ikke muligt. Var det en reen Opgave, nemlig en i sin Helhed ensformig Bygning, da var Sagen temmelig ligefrem, men her er Opgaven compliceret i dens indre Forening. Men om det ogsaa var en reen Opgave, vilde jeg jo ved at besvare den ligesom troe mig beføiet til at afgjøre saa vigtige Spørgsmaal. Dette kunde aldrig falde mig ind. Jeg har fremsat mine Formeeninger, og venter, man vilde møde dem, men give et afgjørende Votum i denne eller nogen anden Sag, den omhandlede Bygning vedkommende, dertil er jeg ikke kaldet.
Om Forhallebygningen har jeg sagt om dens Mure imod Gaardsiden, at de ikke yde tilstrækkelig Modstand. Befindes dette rigtigt, da maa der tillægges i Murtykkelse, men da den ene af de omhandlede Mure er en bestaaende gammel Mur, og det Hele vil indgribe i Bygningernes Distribution, bliver her flere Hensyn at tage i Henseende til, paa hvad Maade den manglende Styrke skal fremkaldes. Først maatte vel afgjøres, om den gamle Mur under disse Omstændigheder bør blive staaende eller om den skal nedbrydes og her den manglende Styrke vindes ved at opføre den tykkere. Skal den derimod blive og altsaa Gaardmureri tillægges i Tykkelse, da maatte vel nærmest ved Undersøgelser godtgjøres, om den i dens Fundamenter kan modtage den større Last, man ved den nye Bygnings Construktion vil paalægge den; dernæst maatte vel bestemmes, hvilke Forandringer der i Distributionen skal foretages for at vinde den vel i Breden ikke store, men dog nødvendige Plads for den større Murtykkelse, – om denne kan tages fra Corridoren eller om man hellere vil gaae frem med Bygningens Front, hvilket Alt er Noget, jeg ikke kan have nogen Mening om, dels som uindviet i de Fordringer, Opstilling, Lys m. m. kan gjøre, dels som ubekjendt med de ældre Fundamenter, da jeg ikke veed, om saadanne Undersøgelser ere foretagne, forinden de summariske Beregninger bleve affattede; og i alle Tilfælde finder jeg mig ikke beføiet til at afgive nogen bestemt Mening, som før bemærket. Med Hensyn til de øvrige Dele af Hallebygningen til den omhandlede Side (Gaardsiden), hvilken jeg ikke før har berørt i Mangel af Profiltegning i Længden af de gamle Bygninger, som ikke haves, ligesom Tegninger til Tagconstruktionen ikke ere fremlagte, kan jeg ikke have nogen klar Anskuelse om de to Steder, hvor Forhallebygningen træder i Forbindelse med Sidefløiene. Dog antager jeg, at Hvælvingerne over Stanzerne i de berørte to Bygningers øverste Etage nærmest Forhallehvælvingen ikke møder denne saaledes, at de give tilbørlig Modstand. Dette maa nu være sagt med nærmest Hensyn til, om man vil foretrække at tillægge Gaardmuren ved Hallebygningen deri formeentlig større Styrke i Murtykkelse, som for denne Deel fandtes nødvendig. Om forøvrigt Taget over Hallebygningen i sin Forening med Sidefløiene kan gives tilstrækkeligt Fundament, idet at et af Skillerummene mellem Stanzerne i Sidefløiene i Forening med Hallens Mure formodentlig skal afgive dette, herom kan heller ikke formedelst forberørte Mangler nogen Mening haves.
Hvor nødig jeg end vil, maa jeg vel ifølge Hr. Capitain Schapers Opfordring gaae ind paa Hallehvælvingens anden Side, Musæets Front. Mindst havde jeg ventet, at komme til at gjøre Hr. Capitainen opmærksom paa denne Sides efter min Mening store Svagheder, især da jeg alt i mit Brev til Bygningskommissionen, hvilket er indlemmet i min Skrivelse til denne Forsamling, har henpeget paa disse ved om Frontmurens 4 Piller at sige: “som ved deres 14 Alens Høide gaae op i Vederlaget;” herved er Hvælvingens Grundlag (Vederlaget) efter min Mening overskaaret i de 5 Indganges Brede, og maa jeg hertil føie, at Pillernes Fod neppe passer til deres sværere Overdeel og den Last. de skal modtage. Hvorledes iøvrigt denne Last eller Vægt kan bringes over paa Pillerne, derom har jeg ytret Tvivl i Slutningen af mit Brev til denne Forsamling.
Om Sidefløiene vidste jeg med de Oplysninger, der kan haves af Tegningerne, kun at henlede Opmærksomheden paa, at disse Bygningers Sidemure mod Gaarden komme, ifølge de nuværende Portpiller, til at bestaae af Piller, som komme til at indeholde dels ny og dels gammel Mur, og skal de, saavidt jeg kan skønne, modtage – foruden Trykket af Hvælvingerne over Corridorerne i første Etage, – ligeledes paa den anførte Deel af disse Mure modtage Trykket, af Kjælder-hvælvingerne.
At der især ved de massive Mure, som betynges af Hvælvingerne, maatte tages Hensyn til Kjælderudgravningerne og Udgravningen af Pilotagerne, hvorved Jordsmonnet bliver løsnet, er vist overflødigt for mig nærmere at udhæve; men maatte jeg endnu med Hensyn til Pilotagerne tillade mig at formeene, at man i de gamle Bygninger ved Udgravning paa enkelte Punkter saa vidt muligt forvissede sig om, hvor dybt de gamle Pilotager gaae ned til Sammenstilling med de nye.
Hvad Tagene angaaer tillader jeg mig endnu følgende Bemærkning. Da alle udvendige Facader ere høiere end Gaardfacaderne, for at bringe saa meget Lys som muligt ind i Gaarden, saa kan ingen egentlige Bjælker anbringes, men Construktionen maa formodentlig bestaae ved Hanebjælker, over hvilke Hængeværk, hvor fornødent gjøres. Tagene vare oprindelig antagne flade og ere ifølge den specificerede Beregning over Tømmerarbeidet endnu betænkt fladere: de vil altsaa med disse forskjellige Hensyn virke udadstræbende paa Murene.
Med Forsamlingen maa jeg iøvrigt være enig i, at det kongelige Kunstakademi maa være det rette Forum for denne Sag. At dette ogsaa maatte blive Bygningsinspekteur Bindesbølls Ønske, kan vel neppe betvivles; thi forsaavidt mine Bemærkninger fandtes rigtige, maatte Inspekteuren vel helst modtage Underretning herom fra den Institution, i hvis Kunstskole han har modtaget sin første Uddannelse i Bygningsfaget, og under hvis Veiledning han er gaaet frem og belønnet med alle dens Præmier samt fundet moden og værdig til at erholde dets Rejsestipendium. Blive mine Bemærkninger af Kunstakademiet, erkjendte rigtige, da vilde det mulig drage til Følge, at Hallebygningen maatte paa en eller anden Maade underkastes en Forandring, og vilde rimeligvis det samme blive Tilfældet for den største Stanze imod Slotskirken, hvori Christusfiguren og Apostlene agtes opstillede. Under disse Forudsætninger tillader jeg mig at gjentage nogle af de Motiver, jeg fremførte imod det forehavende Projekt, da Projekterne vare forelagte denne Forsamling. Jeg formeente nemlig, at man i et architektonisk Værk søgte et Centralpunkt, som i dets Størrelse og Form imponerede imod Bygningens øvrige Distributioner, og at dette maatte være den berørte Stanze, men at den ved den langt større Forhalle blev denne underordnet. Skulde Hensyn herpaa kunne tages, da vilde dette i økonomisk Henseende kunde gjøre, at, naar de af mig gjorte Bemærkninger, saafremt de erkjendtes rigtige, vilde forøge Udgifterne, vilde det foranførte igjen moderere disse, idet at de massive Mure til Hallebygningen vilde blive lettere og den store Hallehvælving bortfalde. Endvidere yttrede jeg, at jeg ikke kjendte denne Bygnings Architektur, men den syntes mig ikke i sine skraa Piller at egne sig for vort Klima, idet vi fordre til vore Bygninger Vinduer og Døre, som kan aabnes og lukkes paa en bekvem og hensigtsmæssig Maade, men dette vil muligen ogsaa ved denne Architektur kunne opnaaes, om det end ikke for mig er indlysende hvorledes.

Kjøbenhavn. den 26de Marts 1840. Ærbødigst
G. Sibbern.
Generel kommentar

Dette dokument er indscannet fra Bruun & Fenger, op. cit., som nævner, at originaldokumentet befinder sig i Magistratens arkiv.

Arkivplacering
Ukendt arkivplacering, se dog ovenfor.
Andre referencer

  • Chr. Bruun & L.P. Fenger: Thorvaldsens Musæums Historie, København 1892, p. 71-74.

Personer
Gottlieb Bindesbøll · Gottfried Schaper
Sidst opdateret 01.12.2011 Print