No. 1915 af 10319
Afsender Dato Modtager
Herman Schubart [+]

Afsendersted

Montenero

Juni 1818 [+]

Dateringsbegrundelse

Nærmere begrundelse for dateringen er under udarbejdelse.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Til / min kiere ven Thorvaldsen

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdse

Se original

Kiere bedste Thorwaldssen!

Naar jeg taler for andre, saa er jeg meget veltalende. Naar jeg derimod nødes til at tale for mig selv, saa kan jeg ikke frembringe et eeneste Ord.
Jeg er meget ulykkelig i dette Øyeblik. De kan giøre mig fuldkommen lykkelig, og det uden mindste Skade eller Tab for Dem Selv. De er min trofaste Ven, og jeg er Deres i Liv og Død.
Forbandede Vexler trykke mig, og jeg veed ingen Rædning, uden den; at De vil række mig Haanden, og hielpe mig ud af Nøden. Min heele Levetid vil jeg erkiende Deres mig beviiste Venskab, og velsigne mit lykkelige Ophold i Rom, i Deres mig saa behagelige, og saa kiere Boelig.
Jeg behøver uomgiængelig fiire tusinde Scudi. De behøver derimod at betale maanedlig til Deres Arbeidsfolk. Jeg kan sikkre Dem en maanedlig Afbetaling af eet hundrede Scudi. Torlonias Huus skal have ordre at udbetale Dem disse mod Deres Qvittering paa mine Vegne. Bemældte hundrede Scudi skal De, fra 1e Juli af, faae med Vished, og denne skal strax, eller i det mindste førend min Afreise blive Dem bekræftet.
Hvert Aar betaler jeg forud 6 p Cent Renter af Capitalen. Altsaa strax 240 Scudi. Næste Aar ligerviis forud 6 p Cent af den da tilbagestaaende Capital, og saaledes fremdeles indtil Giælden er aldeles afbetalt.
Jeg giver Dem en skrivtlig Obligation. De afskriver paa samme, hver Maaned, de afbetalte 100 Scudi.
Hielp mig for Guds Skyld min bedste Thorwaldsen. Jeg beder Dem; ja jeg besværer Dem; thi De vil giøre mig fuldkommen lykkelig. Gud velsigne Dem! Tjen Deres Ven, Deres Landsmand, Deres Minister, som saa inderlig elsker Dem og som kiender, og veed at skattere Deres heele Værd.
Fremdeles maae De opfylde en anden Begiæring. Deres Merkur – Deres mageløse Merkur maae De giøre for mig. Jeg har seet Fødselen af dette Mesterværk. Jeg maae besidde det. Jeg ønsker denne herlige Statue stor som den Bacus som jeg mistede. Paa Obligationen tilfoyes Priisen; og jeg vedbliver at betale 100 Scudi om Maaneden, indtil alt er afbetalt.

Deres Ven, og Beundrer for evig!
Baron Schubart

Arkivplacering
m5 1818, nr. 95
Sidst opdateret 10.05.2011 Print