Som Supplement til Hr. Conferentsraad Collins Indbydelse maa jeg tillade mig at tilføie Følgende: Imellem Hr. Conferentsraaden og mig er opstaaet en Dissens angaaende, om de tiltraadte Herrer af Magistraten og de 32 Mænds Forsamling skulle indbydes til den forestaaende Forhandling om Gjenstanden for det Kgl. Rescript. Conferentsraadens Mening er den: at, “forinden Magistraten og de 32 Mænd in pleno have overveiet Sagen, og instrueret Dem, som møde paa deres Vegne, hvilket hidtil ikke var og ikke kunde være Tilfældet, kan der intet Møde holdes med de Delegerede, da de ingen Fuldmagt have til at beslutte i deres Committenters Navn”. Ifølge denne Anskuelse er nærværende Indbydelse alene udstedt til den oprindelige Comité. Jeg mener derimod: at, efterat Magistraten og de 32 have paa Conf. R. Thorvaldsens Anmodning udnævnt Medlemmer af deres Midte til at tiltræde Comiteen og efterat Denne har modtaget de Udnævnte, er det en Selvfølge, at de maae indbydes til enhver Forhandling af almindelig Natur (d.v.s. hvor der ikke handles om speciel Anvendelse af de til den oprindelige Comité betroede Penge), hvornæst det vil blive at overlade til dem selv, hvorvidt de efter Omstændighederne finde det passende for sig at deeltage i Comiteens Forhandlinger og Beslutninger. Jeg mener fremdeles: at, da der ikke fra Begyndelsen af – hvad der vistnok burde være skeet – er bleven forhandlet om det Forhold, hvori Comiteen har at betragte sig til hine Delegerede, kunne kan hverken Formandskabet eller det første Medlem af dette være competent til at afgjøre Spørgsmaalet, naar hine Delegerede skulde indbydes og naar de skulde forbigaaes. Da Hr. Conferentsraaden ikke troede sig berettiget til at udstrække Indbydelsen til hine Delegerede, og jeg ikke kan ansee mig berettiget til at deeltage i en Forhandling af afgjørende Vigtighed for hele Foretagendet, fra hvilken disse Herrer skulde være udelukkede: saa enedes vi om at indbyde den oprindelige Comités Medlemmer til et extraordinairt Møde i Eftermiddag Kl. 5, hvor aldeles Intet skulde forhandles uden den ene Punkt om det gjensidige Forhold imellem Comitéen og de Delegerede. Ved en Forhandling angaaende denne Sag vil Thorvaldsenes Nærværelse være aldeles overflødig, ja upassende. Og dersom denne foreløbige Behandling skal udsættes til Mandag, vil den egentlige Forhandling om Sagens Realitet, som allerede er efter min Mening utilbørlig længe udsat, endnu [xxx]es længere ud. Da imidlertid Indbydelsen aldeles ikke angiver den paatænkte Gjenstand for Forhandlingen i Eftermiddag, og Comitéens Medlemmer følgelig ikke have nævnt i Stand til at bedømme, hvorvidt dette Møde kunde bortfalde, saa maa jeg andrage paa, at Circulairet atter bringes til de Herrer, som det allerede har været foreviist, for at erholde deres Paategning, om de kunne give Møde i Eftermiddag Kl. 5. For at spare Tid, paatager jeg mig at underrettet de Herrer, som boe i Stadens vestlige Deel: Freund – Bissen – Gamst – Koch – Prangen.
Løverdag Form. Kl. 11.
H.N. Clausen
vidi, Collin
kan ikke have den Ære, om jeg er i Akad. Th.
ventes at kunne møde Th.