[Foroven til venstre:] Kopie
Kiøbhvn d 24de April 1838
Kiære Ven
uagtet det aldrig kunde falde mig ind, at nogle Linier fra mig skulde have nogen afgiørende Indflydelse paa Deres Beslutning om at blive eller reise, saa forekommer det mig dog at være aldeles uforsvarligt mod en Mand, man hoi agter og har kiær, at være ganske taus i et vegtigt Anliggende og i et Øieblik, da den almene Opmærksomhed er spændt, og Alles Øine vogte paa ham. De giætter let, kiæreste Hr Etatsraad, at jeg mener Deres Hjemreise til Fødelandet. De giør Dem ingen Forestilling om den Længsel, hvormed De ventes. Kunstnere og Kunstelskere og mange, som ellers aldrig tænke enten paa Kunst eller Kunstnere, spørge hinanden ved alle Leiligheder: ”er der nylig kommen Brev fra Rom? kan man nu sikkert vente Thorvaldsen? Og de enige Architecter prøve Deres [sic] Kræfter, om de formaae at løse Opgaven: et Museum for Thorvaldsens Arbeider”. Men hvad der meer end alt dette maa røre Dem, er den Agtelse og Kiærlighed for sit Lands første Kunstner, som vor elskede, alderstegne, men med fuld Sjælskraft begavede Konge har lagt for Dagen ved at sætte Orlogsfregatten til Disposition for Dem og til Afbenyttelse for Deres Værker, og for de Personer, De ønske at tage med Dem. (De er herom formodentligt udførligen underrettet fra Academiet.) Alle have glædet sig over denne Foranstaltning, som Kongen, uden nogen Tilskyndelse, har truffet for at vise, hvor hoit han skatter Dem, men Alle vilde ogsaa sørge over, om de [sic] lod Kongens Naade være ubenyttet.
Sig nu ikke et Ord mere derom! Lev veld
deres [sic] inderligt hengivne
C