Højstærede Hr. Etatsraad!
Efter at jeg igaar havde forladt Dem, besøgte jeg med Justitsraad Thiele det Thorvaldsenske Musæum, hvor jeg kom til den beklagelige Erkjendelse, at der ikke er at tænke paa at faae Musæet aabnet til 1ste Januar. Thiele var endog af den Formeening, at den ikke vilde kunne finde Sted førend til Foraaret. Sagens Stilling er saaledes ganske anderledes end jeg forudsatte, idet jeg erklærede mig enig i, at man med Tilsidesættelse af adskillige Betænkeligheder, som vistnok frembød sig, uden videre burde bestræbe sig for at tilvejebringe Resourcer til Arbejdets Fortsættelse med en saadan Kraft, at Publikums længe skuffede Forventninger idetmindste kunde blive tilfredsstillede ved Aarets Udgang, da det ikke – som først paatænkt – lod sig gjøre den 19de November, og jeg finder for Øjeblikket ingen særlig Grund til at haste, for ikke at sige forhaste sig, med Besvarelsen af Geheimeetatsraad Collins Remonstration og Udførelsen af de Skridt, som under alle Omstændigheder ville blive fornødne for at afhjælpe vore økonomiske Forlegenheder.
Jeg tillader mig derfor at henstille til Overveielse, om det ikke turde være rettest:
a. først og fremmest at oppebie Professor Bissens og Architekt Holms Overslag over, hvad der endnu behøves til Opstillingen og til Kjælderens fuldkomne Istandsættelse.
b. Naar dette Overslag er indløbet, da deraf at tage Anledning til at udbede sig Professor Bissens Yttringer angaaende Anledningen til at Bekostningerne ved Opstillingen ere opløbne saa langt høiere end der oprindelig er gjort Regning paa. Jeg maa herved bemærke, at jeg vel fremdeles er enig i, at der ikke i den omhandlede Henseende bør anstilles nogen egentlig Undersøgelse, der vilde udsætte Bissen for en vistnok ufortjent Krænkelse; men krænke ham kan det ikke, at man af ham, der har forestaaet Opstillingen, med Erkjendelse af hans ufortrødne og op-offrende Bestræbelser i denne Henseende, udbeder sig en Oplysning, som Ingen bedre end han er istand til at meddele, og som man upaatvivlelig baade i Kommunalbestyrelsen og i Cancelliet under Sagens Foretagelse vil desiderere. Navnlig vil man heraf faae at see, om de mange Udhugninger i allerede færdige Mure og disses Tildækning paa flere Steder, for atter at foretage andre, nærmest maa tilregnes Bissen eller Bindesbøll og indirekte Bygningskommissionen. In parenthesi maa jeg bemærke, af jeg saameget mere beklager den herved bevirkede betydelige Forøgelse i Opstillingsudgifterne, som den heele Idee, at indmure Basreliefferne og saaledes paa en Maade at gjøre dem til en integrerende Deel af Bygningen, forekommer mig lidet heldig, hvorimod det vilde have været ikke blot langt mindre bekosteligt, men ogsaa mere stemmende med Begrebet om et Musæum, at ophænge dem paa Væggene. Iøvrigt er det ikke utænkeligt, at Bissens Svar for hans Vedkommende kan blive saa tilfredsstillende, at Geheimeetatsraad Collins Anskuelse derved bliver noget mildere, og det turde derfor maaske være rettest, at udsætte Brevet til Collin indtil man har faaet Bissens Svar.
Endelig forekommer det mig, at det, naar Maalet dog ikke kan naaes inden Nytaar, kunde have endeel for sig, at lade Opstillingsarbeidet om end ikke ganske stilles i Bero, saa dog formindske i December og Januar Maaneder; thi foruden at man for Øieblikket dog ikke med fuld Vished kan gjøre Regning paa tilstrækkelige moyens til at lønne saamange Arbeidere, feiler jeg neppe ved af forudsætte, at Arbeidet er uforholdsmæssig kostbart i den mørke Aarstid, i hvilken det maa standses Kl. 4.
Sluttelig tilføier jeg endnu den Anmodning, at Deres Høivelbaarenhed, saafremt de maatte være i Besiddelse af Regnskaberne over de hidtil paa Opstillingen medgaaede Udgifter, vil have den Godhed at meddele mig dem til Gjennemlæsning.
Med Høiagtelse Deres Høivelbaarenheds ærbødige
H. Lange.