Kjøbenhavn den 9de
Gode Schouw,
Jeg skrev Igaar til Sysette, men ventede ikke at jeg alt I dag skulle have Anledning til at skrive til dig; – Igaar var Collin hos Thorv: og efter han Besøg mærkede jeg at han havde haft en ubehagelig Efterretning, dog saa længe Fremmede vare her holdt han sig, men brød desto ivrigere løs, da vi vare eene, Collin havde meldt ham at Magistraten havde forbudet fortsættelsen af Arbeidet ved Museet osv deres Betænkning osv – sidst jeg var jeme, og som du selv bad mig see at skiule for ham, da han dog kuns ægrede sig uden Nytte derover osv men du husker nok at Eckersberg ikke kunde bare sig at bringe resultatet af Mødet til ham, NB: fordreiet, som om Høien var skyld i all Vrøvel osv.
Dette ærgrede ham nok, dog da man bestandig Arbeidede fort, saa brød han sig dog mindre derom, men nu standse ganske, det har giort ham wütend, og jeg kan ikke sige hvor jeg har maatte snakke ham for; for nogenlunde at beroelige ham; nu var jeg lidt vred paa Collin, at han havde sagt ham det, da han dog intet kan giøre derved, og blodt ærgrer sig syg, og jeg spadserede strax Jmorges til Collin for at bede ham fra mig selv være lidt forsigtig osv. Du maa vide at Thor. nu er saa vred at han skynder paa sin Reise af alle Kræfter, han mener at de nok vil trække det saadan ud at det ikke vil fuldføres i hans Levetid, men, bander – han med en stor Eed, de skal og nok lære mig at kiende og jeg skal nok tage mine Beslutning der efter Collin, sagde mig han havde fortalt det til Thor: for om han vilde giøre et giennemgribende Skridt og true Magistraten, dog det veed vi jo nok at han kuns truer i Enerum, men naar han seer dem saa bukker han høflig, dog som jeg og sagde kom med det I synes opskrevet saa skal vi nok underskrive det, dog nu fik jeg en Idee som jeg sendte Bud til Collin om, for at spørge om hans Mening det som ærgrer Tho: mest, er at Arbeidet, standser nu synes mig Comiteen kunde gierne foreslaae at de skulde vedblive paa deres An, og Tilsvar, Arbeidet, indtil at de Detaille Tegninger ere giorte som Bindesbøll skal forfærdige, og som han mener at kunne faae færdige i en 12 a 14 Dage, det at alt staaer stille foruroeliger Th: meget, og nu driver han nok saadan paa med sin Reise at han om 14 Dage Reiser, og er alt ikke i gang før han gaaer bort, saa tør jeg sige han ikke er roelig,og med hans Carakter væl neppe vil troe den skriftlige Beretning om det Modsatte, og det vil gnave paa hans Livsrod meere en nogen troer derfor giør alvorlige Ting, saa alt kan blive godt, vil I have Thv: tillige med Comitteen, skal fordre forsættelsen af Arbeidet, saa foreslaae ham det, der vil vist intet være i Veien, blodt Arbeidet gaaer fremad, det er ham meere vigtig en man troer at faae det Færdig i hans leve Tid, og han troer meere en nogen paa at han ikke oplever det, og du kan være vispaa, Danmark staaer sig selv i Lyset, ved denne Nøelen og Vrøvleri; Jeg sender dette strax, da jeg kan forsikkre dig det haster med at beroelige Tho: Jeg læste for ham, og snakkede og giordte alt for at adsprede ham i Aftes og troede at have vundet Seier, dog sagde han mig Jdag, at han ikke havde lukket et Øie i Nat, og dog forsikkrer han at bryder sig Fanden derom og om det heele gaaer op i lyslue, blæser han deraf; dog han er endnu I dag wütend, og skieller og bander,
Christine Stampe
[tilføjet i øverste venstre del af første brevside:]
Apropos Hvad siger du om at skrive til Kongen derom at han kunde tale et MagtSprog og giøre Ende paa det Vrøvl gaaer det ikke an for en Mand saa kunde jeg maaske? Og love ham Ære derfor?
[tilføjet ned langs margin i første side af brevet, samt nederst under brevteksten:]
Svar endelig strax. I hast, jeg har ikke Tid at læse det i giennem men du finder nok ud af det